Både en kold og en tør rekord i Grønland

Seniorklimatolog John Cappelen fandt i kvalitetskontrollen af den seneste måneds vejrobservationer på Grønland ikke bare én men to rekorder.

"Sammentællingen viser Tasiilaq i alt kun har fået 0,1 mm nedbør i juli måned. Det er ikke sket i den tid, vi har målt deroppe – og det har vi trods alt gjort siden 1898," siger klimatologen.

"Og selvom det generelt har været varmt i Grønland i sommeren – særligt på østkysten, så var den anden rekord faktisk en kulderekord."

Den 1. august registrerede DMI’s målestation på Summit – mint på indlandsisen – rystende -30,7 °C.

"Det er den laveste julitemperatur, vi har fra den måler. Teknisk hører rekorden til juli, fordi den falder inden for det måledøgn, som slutter 1. august klokken 06.00 UTC ," siger John Cappelen.

Den tidligere rekord var på -27,7°C den 30. juli 1992.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 4. august 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle