Double trouble på Hawaii

Overvejede du sensommerferie på Hawaii, så var det måske bedst, hvis det ikke blev til noget. For ugen på de amerikanske stillehavsøer byder ikke på sol og varme men derimod på orkan og orkan.

Hurricane Madeline passerer midt i denne uge faretruende tæt på øerne som en kategori 2 eller 3 orkan, ledsaget af store regnmængder og kraftige vinde. De amerikanske meteorologer forudsiger mellem 120 og 250 millimeter regn, og nogle områder kan få helt op til 375 millimeter regn.

Og knapt når ferieparadiset at blive tørt, inden den lidt kraftigere Hurricane Lester passerer i weekenden.  Her forventer meteorologerne regnmængder i samme størrelsesorden, så alvorlige og ødelæggende oversvømmelser truer store dele af Hawaii i løbet af ugen.

Det vil være første gang i historien, hvis både Madeline og Lester rammer selve Hawaii med orkan-styrke. For kun 13 orkaner har passeret Hawaii inden for 200 sømil i årene fra 1949 til 2015.

Kun to gange i den 66-årige periode, hvor man har pålidelige målinger, har to orkaner i samme år passeret inden for 200 sømil af Hawaii. Det var i 2014, hvor hurricane Iselle blev fulgt af Ana, det var dog med to måneders mellemrum.

Hawaii har dog nu haft god tid til at forberede sig, før orkanerne rammer.

Kilometer i timen (km/t) Meter i sekundet (m/s) Sømil i timen (knob) Miles per hour (m/hr) Kategori
<63 km/t <17,5 m/s <32,4 knob <39,1 m/hr TD
70 km/t 19,4 m/s 37,8 knob 43,5 m/hr TS
80 km/t 22,2 m/s 43,2 knob 49,7 m/hr TS
90 km/t 25,0 m/s 48,6 knob 55,9 m/hr TS
100 km/t 27,8 m/s 54,0 knob 62,1 m/hr TS
110 km/t 30,6 m/s 59,4 knob 68,4 m/hr TS
120 km/t 33,3 m/s 64,8 knob 74,6 m/hr 1
130 km/t 36,1 m/s 70,2 knob 80,8 m/hr 1
140 km/t 38,9 m/s 75,6 knob 87,0 m/hr 1
150 km/t 41,7 m/s 81,0 knob 93,2 m/hr 1
160 km/t 44,4 m/s 86,4 knob 99,4 m/hr 2
170 km/t 47,2 m/s 91,8 knob 105,7 m/hr 2
180 km/t 50,0 m/s 97,2 knob 111,9 m/hr 3
190 km/t 52,8 m/s 102,6 knob 118,1 m/hr 3
200 km/t 55,6 m/s 108,0 knob 124,3 m/hr 3
210 km/t 58,3 m/s 113,4 knob 130,5 m/hr 3
220 km/t 61,1 m/s 118,8 knob 136,7 m/hr 4
230 km/t 63,9 m/s 124,2 knob 142,9 m/hr 4
240 km/t 66,7 m/s 129,6 knob 149,1 m/hr 4
250 km/t 69,4 m/s 135,0 knob 155,4 m/hr 4
260 km/t 72,2 m/s 140,4 knob 161,6 m/hr 5
270 km/t 75,0 m/s 145,8 knob 167,8 m/hr 5
280 km/t 77,8 m/s 151,2 knob 174,0 m/hr 5
290 km/t 80,6 m/s 156,6 knob 180,2 m/hr 5
300 km/t 83,3 m/s 162,0 knob 186,4 m/hr 5

Tabellen viser sammenhængen mellem kategorien for en tropisk cyklon og vindhastigheden i forskellige enheder.


30. august 2016​​​​​​​

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle