Fredag fuldendte landsdækkende varmebølge
Ja, det var varmt...
Fredag var temperaturen igen pænt over 25 grader mange steder - dermed er kriteriet for en tre dage lang varmebølge opfyldt i store dele af Danmark.

Varmebølge er, når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C.
Når mere end 50% af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser, defineres det som en landsdækkende varmebølge. Samme definition gælder for hedebølger, bare med temperaturgrænsen 28°C.
Varmebølgen startede onsdag, samlede kræfter torsdag og kulminerede fredag. Enkelte områder var dog varme nok tirsdag til, at de allerede havde varmebølge torsdag.
27. august 2016