Klimaforsker afdramatiserer: Nordatlantens blå plet bare 'vejr'

På temperaturkort over Nordatlanten har en kold, blå plet de senere år stået i kontrast til ellers varmere, røde farver. Nu ved vi hvorfor, forklarer klimaforsker

De senere år har et koldt område i den nordøstlige del af Atlanten undret forskerne. Hvorfor er temperaturen der lavere end normalt, når det er varmere de fleste andre steder og rekordvarmt på kloden som helhed? Og påvirkes vejr og klima af 'den blå plet', som den blev døbt, fordi den fremtræder sådan på kortene over klodens temperatur (se grafik til højre)?

Både spørgsmål og svar er naturligt nok af interesse for klima- og havforskere. Men de er faktisk også vigtige for dig og mig som almindelige danskere. I én udlægning er den blå plet nemlig tegn på, at havcirkulationen i Nordatlanten har fået dødsstødet og svækkes betydeligt inden for en overskuelig fremtid. Og sker det, så oplever vi markante skift i klimaet i Nordvesteuropa inklusiv Danmark. Men efter at have nærstuderet to nye videnskabelige artikler, slår klimaforsker Peter Langen fra DMI nu koldt vand i blodet.

Den første artikel analyserer, hvorvidt koldt og ferskt smeltevand fra Grønland overhovedet kan påvirke cirkulationen i Nordatlanten og dermed være en medvirkende årsag til den blå plet. Det har været en populær udlægning, som samtidig knyttede pletten til den menneskeskabte, globale opvarmning, der øger den hastighed, Indlandsisen smelter med.

Endnu for lidt smeltevand

"Vi ved, at afsmeltningen fra Indlandsisen er tiltaget, men den nye undersøgelse tyder på, at der endnu ikke er frigivet tilstrækkeligt med smeltevand til at påvirke havcirkulationen markant", siger Peter Langen og fortsætter:
"I studiet benytter forskerne en finmasket oceanmodel for at se, i hvilket omfang ferskvand fra de kystnære, grønlandske områder transporteres ind i det centrale Labradorhav".

Labradorhavet er havområdet sydvest for Grønlands sydspids, der spiller en vigtig rolle for opblandingen af overfladevand med vand på større dybder og dermed for cirkulationen i Nordatlanten. Opblandingen skyldes til dels, at vandet i overfladen er meget salt. Hvis saltholdigheden falder, så mindskes opblandingen.

"Deres konklusion er, at ferskvandet fortyndes ud i så stort område, at det ikke endnu ikke har gjort skade på cirkulationen", forklarer klimaforskeren.

Ifølge det første studie er det altså ikke særligt sandsynligt, at den blå plet er en afledt effekt af grønlandsk smeltevand. Men hvad er den så? Det kommer den anden artikel med et bud på.

Kold vinter skabte pletten

"Det andet studier tyder på, at den blå plet skyldes vejr", siger Peter Langen.
"Den opstod under en meget kold vinter i området i 2014 og 2015, og kulden førte faktisk til en forøget opblanding af overfladevandet med de dybere lag. Hvis årsagen var smeltevand, ville denne opblanding svækkes".

Dermed er pletten altså ikke udtryk for - eller forløber for - et markant skift i det system af havstrømme i Nordatlanten, som har så stor betydning for klimaet.

"Ud over den forøgede opblanding af overfladevandet i området er forskerne nået frem til deres konklusion, fordi de kan rekonstruere nedkølingen i en simpel energibetragtning. De har med andre ord genskabt den blå plet alene ved at regne på havoverfladens energiudveksling med atmosfæren, men uden at justere i strømningerne i havet", slutter Peter Langen.