Klimaforsker: Fortsatte rekorder er 'bemærkelsesværdige'

Temperaturafvigelsen for august 2016 fra gennemsnittet af årene 1981-2010. Det er fortsat meget varmt i både Atlanterhavet og det Indiske Ocean. Også store dele af Stillehavet er meget varmt, mens de oplever temperaturer lidt under gennemsnittet nær den sydamerikanske vestkyst. Det har også været meget varmt over land; specielt i det vestlige Sibirien samt store dele af Arktis og Antarktis i det omfang, data er tilgængelige. Læg mærke til den varme pøl i store dele af det nordlige Stillehav. Klik for stor version.

De tre seneste kraftige El Niño’er (1982/83, 1997/98 og 2014/15/16) vises i orangerøde farver, mens de fem år fra 2009/10 til 2013/14 vises i grå toner. Fra oktober 2015 og frem har alle måneder været betydeligt varmere end alt, vi tidligere har målt. Numrene på x-aksen er måneder med januar som no. 1. Enheden på y-aksen er afvigelsen i °C fra gennemsnittet for perioden 1981-2010. Klik for stor version.

Den meget varme pøl i det nordlige Stillehavet er tegn på den positive fase af den såkaldte Pacific Decadal Oscillation eller PDO. Havtemperaturerne i det tropiske Stillehav afviger til gengæld nu kun en anelse fra normalen, og det store og meget varme område langs ækvator, som først på året markerede El Niño, er væk. Klik for stor version. Styrken af den såkaldte Pacific Decadal Oscillation eller PDO, der er en målestok for temperaturafvigelserne i den nordlige del at Stillehavet. PDO er en naturlig klimavariation, men med meget længere svingningstid end El Niño. Typisk skifter PDO'en fase med årtiers mellemrum. Der er sammenfald mellem den varme fase af PDO’en og særligt varme perioder ’oven på’ klodens generelle globale opvarmning. Klik for stor version.

Temperaturen på Jorden stiger støt på grund af den menneskeskabte globale opvarmning. Oven på den tendens ser vi effekten af naturlige variationer i klimaet. I starten af 2016 var det særligt varmt på grund af fænomenet El Niño. I august var temperaturen fortsat rekordhøj, men årsagen en anden

August 2016 blev rekordvarm - præcis som en lang række måneder før den. August endte på nøjagtigt samme niveau som juli. Juli var - i absolutte temperaturer - den varmeste måned, der nogensinde er målt på kloden.

"Den rekordvarme august er bemærkelsesværdig", siger klimaforsker ved DMI Martin Stendel.
"August fortsætter den lange række af rekorder, selv om temperaturen burde være faldende. Vi ved, at en kraftig El Niño typisk bidrager med et antal tiendedele af en grad til klodens middeltemperatur, men den El Niño, som i slutningen af 2015 og i starten af 2016 var ansvarlig for de særligt høje temperaturer på kloden, er for længst overstået", siger han.

El Niño har fundet en afløser

El Niño betegner en periode - typisk et halvt til et helt år - med ualmindelig opvarmning af vandet i det østlige, tropiske Stillehav. Under en El Niño, befinder der sig, forenklet sagt, mere energi i oceanernes overfladelag. Det påvirker ikke blot hav- og atmosfærestrømmene hen over Stillehavet, men også temperaturen i den nedre atmosfære.

"El Niño tilfører ekstra-ekstra varme til atmosfæren, ud over den vi allerede får fra den globale opvarmning. Derfor kommer klodens varmerekorder typisk, når vi har en El Niño", siger Martin Stendel.

Nu er temperaturerne imidlertid faldet i El Niño-regionen i Stillehavet. Alligevel følger altså rekord efter rekord i atmosfærens temperatur. Og allerede nu er 2016 så meget varmere end tidligere år, at det ifølge Martin Stendel er så godt som sikkert, at vi får et nyt 'varmeste år' på kloden.

Men hvorfor er det fortsat ekstra-ekstra varmt, når El Niño'en er slut?

"Det har blandt andet noget at gøre med den såkaldte Pacific Decadal Oscillation eller PDO, som nu er gået ind i sin varme fase. Det bidrager en del til de meget høje temperaturer nu", forklarer Martin Stendel.

PDO er en målestok for temperaturafvigelserne i den nordlige del at Stillehavet. Og selv om de varierer meget fra måned til måned, er der meget lange perioder, som stort set kun har positive temperaturafvigelser, ligesom der er lange perioder med stort set kun negative afvigelser.

PDO laver buler i globale opvarmning

PDO er altså endnu en naturlig klimavariation i Stillehavet, men med meget længere svingningstid end El Niño. Typisk skifter PDO'en fase med årtiers mellemrum.

"Vi ser et sammenfald mellem den varme fase af PDO'en og særligt varme perioder 'oven på' klodens generelle globale opvarmning. Sådanne buler er tydelige f.eks. omkring 1940'erne og i begyndelsen af 1990'erne”, siger Martin Stendel.

Til gengæld var PDO'en i sin kolde fase fra ca. år 2000 og frem til for et par år siden. Her endte en stor del af den energi, som Jorden hele tiden ophober på grund af den stadigt stærkere drivhuseffekt, i dybhavet.

"Vi så kun en relativt begrænset opvarmning i den nedre atmosfære fra omkring årtusindskiftet og frem til 2013. Det blev kaldt for 'pausen' eller 'hiatus'. Den pause er slut nu".

Temperaturen på kloden lå i august 1,2°C over temperaturen før den menneskeskabte globale opvarmning tog fart.

Temperaturafvigelserne siden 1880 ifølge amerikanske NASA/GISS. Til højre i den øvre halvdel af billedet ses tydeligt, hvor usædvanligt varm 2016 har været. Den nedre del af billedet viser, hvor meget varme der allerede har ’hobet sig op’. Det er blevet varmere både over land og hav, men landtemperaturerne stiger meget hurtigere end havtemperaturerne, fordi det kræver 4.000 gange så meget energi at opvarme havet end landet. Vi skal altså forvente et efterslæb i oceanernes opvarmning, og det er præcis, hvad vi observerer. Sætter vi forskellen mellem land og hav til 0 i 1950, så har efterslæbet nu hobet sig op til næsten et halvt grad.

Medierne kan kontakte Martin Stendel via DMI's kommunikationsafdeling på 39 15 75 09.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

Se flere nyheder fra DMI ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Klimaforsker: Fortsatte rekorder er 'bemærkelsesværdige'

Viden om vejr og klima

DMI får endnu en arktisk opgave

Andet år i træk med ekstremt meget nedbør

For 25 år siden blev Danmark ramt af den mest ødelæggende orkan nogensinde

DMI blæst bagover af snemåler-interesse

Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?

Ny radar på Samsø giver bedre varslinger