Lav udbredelse og tidlig smeltestart er dårligt nyt for arktisk havis
Den 8. juni gik nordpolsområdet over frysepunktet. Det er tidligt, og havisudbredelsen er allerede væsentligt lavere end normalt
Temperaturen i Nordpolsområdet har hele vinteren ligget 5 til 10 grader over normalen, og den samlede isudbredelse i Arktis har siden marts været rekordlav. I maj forsvandt dagligt arktisk havis svarende til 1,4 gange Danmark areal. Det er 30% mere end normalt. Isen i Barentshavet og Karahavet har været ekstra udsat på grund af indstrømmende varmt vand.
Tidlig smeltestart
"Den lave isudbredelse i foråret er et dårligt udgangspunkt for isen, inden smeltesæsonen for alvor går i gang", forklarer DMI's isekspert Rasmus Tonboe.
"Lav udbredelse nu betyder dog ikke automatisk en speciel lav udbredelse omkring det årlige isminimum i september. Her er datoen for starten af smeltesæsonen vigtigere".
Datoen for smeltestart er det tidspunkt, hvor det centrale Arktis nord for 80 grader nord gennemsnitligt oplever plusgrader. Den dato blev i år den 8. juni.
"Afsmeltningen i området omkring Nordpolen er i gang - tre dage tidligere end normalt. Områderne længere sydpå i Baffinbugten, i Grønlandshavet, i Barentshavet og i Stillehavet har været i gang med at smelte længe. Noget tyder på, at is-udbredelsen i september bliver lav", siger forskeren.
Vigtig dato
Datoen for smeltestart er vigtig, fordi plusgraderne betyder, at sneen og isen ændrer egenskaber. F.eks. optager smeltende is mere solstråling end is, der endnu ikke har nået smeltepunktet. Plusgrader betyder også, at der ikke dannes ny is i sprækker og revner, og at nedbør falder som regn og ikke sne. Det bidrager alt sammen til afsmeltningen.
De kommende måneder henover sommeren smelter isen i Arktis hastigt for at nå et minimum i slutningen af september. Isens areal ved minimum er et mål for, hvor meget tyk og robust is der er tilbage i Arktis. Jo mere tyk is, jo lettere er det for isen at modstå en varm smeltesæson. Dermed er arealet ved is-minimum kritisk for isens overlevelsesmuligheder det følgende år.
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi den har en høj såkaldt albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys tilbage ud i verdensrummet, så det ikke bliver til varme. Når isen er væk, erstattes den af den mørke havoverflade. Havoverfladen reflekterer meget lidt sollys, men tillader i stedet en stor del af lyset at blive omdannet til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 12. juni 2016
