Når satellitter driller meteorologerne (uden held)
Tilsyneladende skyfrit på satellitbillede afsløret som snyd.
Satellitbilleder er et af meteorologens vigtigste arbejdsredskaber, men nogle gange driller de og giver et forvrænget billede af virkeligheden.
Tirsdag formiddagen den 18. oktober klokken 10 susede en amerikansk NOAA- satellit hen over Danmark i en højde af ca. 800 km.
Solen står relativt lavt på det tidspunkt af døgnet på denne tid af året. På billedet ses det ved, at højereliggende skyer flere steder kaster skygger ned på en tilsyneladende skyfri overflade. Skyggerne er vist med blå pile i Jylland og på Fyn nedenfor.
Miks din egen kanalpakke, meteorolog
Satellitterne kigger ned i atmosfæren via forskellige kanaler, der hver især registrerer synligt lys eller anden stråling i en bestemt, afgrænset bølgelængde. De europæiske Meteosat-satellitter har f.eks. 12 kanaler. Alt afhængig af hvordan disse kanaler mikses, afslører de en masse om atmosfæren; herunder skyetyper, skyhøjde og tåge.
Tirsdag illustrerer tydeligt, at der er situationer, hvor den mest anvendte sammensætning af kanalerne ikke fortæller hele sandheden
Heldigvis er der hjælp at hente, når satellitten 'driller'. Ved at sammensætte kanalerne anderledes, er det muligt for meteorologen at afsløre lavtliggende skyer og tåge.
Tager vi dette værktøj i brug i situationen tirsdag formiddag, begynder det hele at hænge sammen. Lavtliggende skyer og tåge dukker op i form af grønlige farvenuancer. Nu svarer billedet pludselig til observationerne.

Med kendskab til de forskellig satellitbilleders styrker og svagheder, kan meteorologen hente en masse fakta ud omkring atmosfærens tilstand nu og her. Fakta, der ikke altid giver sig til kende ved første øjekast.
Af meteorolog Lars Henriksen
© DMI, 18. oktober 2016