Nordpolen er 10 grader for varm og isen forsinket

Arealet af havis i Arktis er rekordlavt for årstiden. Det var dog ventet, siger isforsker Rasmus Tonboe

Vintermørket har sænket sig over Nordpolen, og temperaturen i områder dækket af havis er minus 10 til 20 grader. Det lyder koldt, men det er væsentligt varmere, end det plejer.

"Lufttemperaturen i selve nordpolsområdet er nu minus 13 grader. Det er 10 grader varmere, end det plejer at være på denne tid af året", siger isforsker og Arktis-ekspert Rasmus Tonboe fra DMI.

Is-arealet er rekordlavt

Rundt omkring den arktiske havis ligger fortsat relativt varmt vand. Det forsinker tilfrysningen - det vil sige fremvæksten af ny is. Den starter efter det årlige minimum i udbredelsen af havisen i september, men har i 2016 været usædvanligt sløv.

"Vandet er 1 til 2 grader varmt i Tjuktjerhavet nord for Beringstrædet mellem Alaska og Rusland. I selve Beringstrædet og i Karahavet nord for Sibirien er vandet helt op til 5 grader nogle steder", siger Rasmus Tonboe.

Det varme vand er medvirkende til de usædvanligt høje lufttemperaturer.

"Normalt ville både Tjuktjerhavet og Karahavet være dækket af is nu, men i år er vandet for varmt. Derfor tager det længere tid, før det køler ned og fryser til. Isens er også forsinket i Baffinbugten. Faktisk foregår væksten af isdækket så trægt i år, at hvis vi ser på hele Arktis, så er det samlede areal af havis rekordlavt.

Ond cirkel

At der er rekordlidt is i Arktis netop nu, er dog ingen overraskelse for Rasmus Tonboe. Han forudså situationen allerede i september, hvor havet i hele det arktiske område var usædvanligt varmt. Se 'Værd at Vide' til højre.

Det varme hav skyldtes igen, at Arktis havde meget lidt is allerede i foråret og ved indgangen til sommeren. Når isen er væk, får Solen længere tid til at varme vandet op.

På samme måde har den forsinkede tilfrysning, vi ser netop nu, effekter, der rækker ind i fremtiden. Det betyder nemlig, at isen har kortere tid til at vokse sig tyk i løbet af vinteren. Og når foråret kommer, så er isen tyndere og ikke helt så kold, og så bryder den tidligere op. Dermed opstår en uheldig og potentielt selvforstærkende cirkel, der er svær at bryde.