Så varm kan september være og tirsdag blive

Kun 5 gange over 30°C og kun 10 gange over 29°C. 13. september 2016 er på vej op i et fint og varmt selskab.

Tirsdag bliver en varm dag for Danmark og en usædvanlig varm dag for september. Temperaturen passerede allerede tidligt 20 grader, og her sidst på formiddagen stiger den fortsat hastigt.

Vagtchef Janne Hansen vurderer, at vi midt på eftermiddagen når op omkring 29°C et sted i det sydlige eller måske centrale Jylland.

Men hvor varmt kan det egentlig blive i september? Klimatolog Mikael Scharling har kigget i den store DMI-database over det danske vejr siden 1874.

"Den allerhøjeste temperatur, vi har registreret i september, er 32,3°C målt i 1906 ved Randers. Derudover har vi været over 30°C yderligere 4 gange; senest i 1947. På 29°C eller derover har vi været 10 gange; senest i 1991. På 28°C eller derover har vi været 21 gange; senest i 2009", fortæller han.

På kortet nedenfor kan du se, hvor varmt du har haft det på sommerens varmeste dag hidtil i år.

13. september 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle