Sådan opstår lyset, skyggerne og farverne ved solnedgang

Svaret er (lidt frækt), at det 'bare' kaldes solnedgang. Men i virkeligheden er det nok en forklaring på, hvad det er, billedet viser, der efterspørges. Det kræver en lille tur rundt om, hvor farver på skyer og himmel normalt kommer fra.

Hvidt og blåt

Himlens farver opstår, når atmosfæren ændrer Solens lys. Det hvide sollys er en blanding af alle farver - fra de kortbølgede violette, blå og grønne til de længere bølgelængder gul og rød, som alt efter de atmosfæriske forhold forsvinder eller fremhæves.

Når sollyset rammer forskellige luftpartikler, spredes det. Men hvordan spredningen finder sted afhænger af, hvilken type partikel, der er tale om.

Lyset fra Solen kan f.eks. ramme skyernes vanddråber. Vanddråber har omtrent samme størrelse som bølgelængden af sollyset og spreder derfor al lyset omtrent lige effektivt. Derfor ser vi normalt skyer som hvide.

Luftmolekyler som ilt og kvælstof er til gengæld langt mindre end bølgelængden for det synlige sollys og spreder de korte, blålige bølgelængder bedst. Derfor er den skyfri himmel blå, når Solen står højt på himlen.

Rødt, gult og næsten sort

Når Solen står lavt i horisonten bliver lysets vej gennem atmosfæren meget lang. Det medfører, at det blå lys spredes så meget, at næsten intet er tilbage. Dermed er det en af de længere bølgelængder, som pludselig spredes mest effektivt og derfor farver himlen og ikke mindst skyerne.