Tab af havis forstærker tab af indlandsis
Et nyt studie retter blikket mod den øgede afsmeltning af Grønlands indlandsis, som forskerne har målt gennem de seneste årtier. En vekselvirkning med havis kan være en af forklaringerne, foreslår forfatterne i Journal of Climate.
Når den arktiske havis skrumper i sommermånederne, så blotlægges havoverfladen. Det fremmer opbygningen af højtrykssystemer i Arktis. Disse højtrykssystemer bevæger sig ikke meget og kan derfor blokere den kolde, tørre canadiske luft i at nå frem til Grønland.
Højtrykssystemer af denne slags fremmer i stedet en tilstrømning af varm, fugtig luft til Grønland, og det sætter gang i afsmeltningen af den grønlandske overfladeis. Når overfladeisen smelter af, stiger havniveauet.
"Det er vigtigt, at vi forstår denne sammenhæng mellem havisen, strømningen i atmosfæren og den øgede smeltning af indlandsisen. Den bidrager til, at vi får et mere komplet billede af de enkelte komponenter i klimasystemet og deres vekselvirkninger," siger klimaforsker ved DMI, Peter Langen, om det nye studie, som han ikke selv har bidraget til.
De blokerende højtryk dannes typisk, når der er store mængder varm luft til stede i Arktis. Denne varme svækker jetstrømmen, som normalt strømmer fra vest til øst. Højtrykket kan afbøje jetstrømmen, så den strømmer mod nord og syd.
"Og nogle gange laver den så store nordlige udsving, at den faktisk bryder op og danner en lukket strømning," siger en af forfatterne bag studiet Jennifer Francis fra Rutgers Universitys Department of Marine and Coastal Sciences til Eurekalert.
"De store smeltebegivenheder på Grønland ser vi typisk ved netop de situationer, som studiet trækker frem," siger Peter Langen. "Situationen trækker en masse varme op over indlandsisen og fører til mere smeltning," slutter forskeren.
Peter Langen er sammen med andre DMI-forskere og kolleger fra Københavns Universitet og Bergen involveret i et EU-finansieret ERC-projekt, Ice2Ice, som netop går ud på at forstå havisens indflydelse på Grønlands indlandsis – og omvendt. I projektet anvender forskerne iskerner og havsedimentkerner sammen med klimamodeller til at forstå fortidens, nutidens og - i sidste instans –fremtidens samspil mellem ismasserne.
Læs pressemeddelelsen fra Rutgers University
Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 29. marts 2016
