Tropiske forstyrrelser i vestenvindsbæltet
Sæsonen for tropiske storme, herunder orkaner, er i gang og der bliver holdt et vågent øje med dem på de nationale vejrtjenester rundt om i verden. Også her i Danmark har man blikket rettet mod de kraftfulde vejrsystemer. Det skyldes ikke forventningen om, at de vil nå op på vores breddegrader og skabe store ødelæggelser, men fordi de ofte har stor indflydelse på vores vejr.
Tropiske storme og orkaner dannes over hav hovedsageligt mellem 10 og 20 grader nordlig og sydlige bredde. En forudsætning for deres dannelse er, at havtemperaturen er over 26 grader. Også andre faktorer såsom vindprofilen op gennem atmosfæren og jordens rotation, har afgørende betydning for deres dannelse.
Første skridt i stormenes udvikling er det, der kaldes en tropisk forstyrrelse, som er karakteriseret ved en samling af tordenvejr i troperne eller subtroperne. Under de rette forhold kan en tropisk forstyrrelse udvikle sig til et tropisk lavtryk, der så igen kan videreudvikle sig til tropiske storme eller orkaner.
Når først en tropisk storm er dannet, kan den blive ved med at holde sig i live, eller udvikle sig til en orkan, så længe havtemperaturen holder sig over 26 grader. Ved denne temperatur, og derover, foregår der en stor fordampning fra overfladen, og når vandet igen fortættes oppe i atmosfæren, afgives enorme mængder energi. Det er denne energi, der bruges til at holde liv i og udvikle de kraftfulde vejrsystemer.
Med andre ord, når en tropisk storm eller orkan går i land eller bevæger sig over havområder, hvor havtemperaturen er 26 grader eller lavere, ophører den energikilde, der holder liv i vejrsystemerne, og de dør efterhånden ud.
Der er dog visse undtagelse i forhold til denne livscyklus. En tropisk storm eller orkan kan nemlig bevæge sig ud over havet igen, og hvis havtemperaturen atter når over 26 grader kan udviklingen begynde på ny. Nogle tropiske storme og orkaner kan også finde på at bevæge sig nordpå op i vestenvindsbæltet, der er præget af vandrende lavtryk vestfra. Her ligger Danmark, og dermed bliver vores vejr påvirket.
På sin vej nordpå svækkes de tropiske vejrsystemer. Når de når op til vestenvindsbæltet kaldes de under et for ekstratropisk lavtryk. Under de rette atmosfæriske forhold, såsom vindprofilen op gennem atmosfæren og udveksling af luftmasser mellem høje og lave breddegrader, vil nogle af disse vejrsystemer på ny udvikle sig til storme eller orkaner.
Når disse tropiske ”udbrydere” baner sig vej til vestenvindsbæltet mod nord, er det blandet meteorologer alment kendt, at de kan forårsage store udsving i de vejrmodeller vi bruger. Disse udsving udmønter sig igen i en stor usikkerhed, når vi laver en vejrudsigt, en usikkerhed der kan afspejles som væsentlige ændringer i udsigten inden for et døgn eller få dage.
Årsagen til at vejrmodellerne har det svært med disse tropiske ”udbrydere” skyldes i høj grad, at man ikke til fulde har forstået de fysiske processer, der ligger til grund for de tropiske storme og orkaners transformation til ekstratropiske lavtryk. Også mangel på observationer over hav - der danner grobund for vejrprognoserne - er en udfordring.
Hvis ikke de fysiske processer er forstået korrekt, kan man heller ikke ”fodre” vejrmodellerne på den rigtige måde, og heri opstår problemet med de store udsving, man ser i modellerne.
Som meteorolog ved man, at prognoserne har disse svagheder og eneste mulighed for at minimere svaghederne er ved at bruge den ”brede pensel” og ikke gå ned i små detaljer. Selv ikke fysiske og matematiske værktøjer, der normalt gør meteorologen i stand til at vurdere usikkerheden i en given prognose, er brugbare, når vestenvindsbæltet får besøg af gamle tropiske vejrsystemer.
Tropiske storme og orkaner kan være meget voldsomme, og skabe store ødelæggelser, der hvor de rammer. Men de kan også skabe ”ødelæggelser” på et helt andet plan, når de bevæger sig nordover og begynder at drille vejrmodellerne.
Af meteorolog Lars Henriksen
14. september 2016
