Antarktisk havis går mod dyb bundrekord
Lige nu er der rekordlidt havis omkring Antarktis. DMI-forsker forklarer perspektiverne.
Udbredelsen af havis omkring Antarktis er netop nu lavere end på noget andet tidspunkt i den 38 år lange serie af satellitmålinger. Isforsker ved DMI Rasmus Tonboe forventer endda, at arealet falder yderligere i de kommende uger, hvor det er sensommer på den sydlige halvkugle.
”Den tidligere bundrekord stammer fra 1997. Dengang nåede havisen sit minimum i slutningen af februar. Derfor forventer vi, at der endnu er nogle uger tilbage af smeltesæsonen og dermed nogle uger til, at vi kan sætte tal på den nye bundrekord”, siger Rasmus Tonboe.
Det totale areal af havis omkring Sydpolen er netop nu omkring 2,3 millioner kvadratkilometer. Det svarer omtrent til størrelsen af Grønland. Normalt er arealet af havisen ca. 30% større på denne årstid, dvs. omkring 3 millioner kvadratkilometer.
Isen mangler mange steder
Isudbredelsen har ligget rekordlavt for årstiden helt siden midten af september 2016, hvor isen ved Antarktis havde sin maksimale udbredelse for året.
"Isen omkring Antarktis er meget dynamisk og driver med de kraftige vinde, der blæser rundt om og væk fra kontinentet", forklarer Rasmus Tonboe.
"I september 2016 manglede der især is ud for Den Antarktiske Halvø og i Amundsenhavet. Under smeltesæsonen, som startede efter maksimum i september, har isen manglet flere forskellige steder for eksempel i det østlige Antarktis i november, i Weddellhavet i december og i Rosshavet i januar. Lige nu mangler et stort område i Amundsenhavet i forhold til den normale isudbredelse".
Den manglende is i Amundsenhavet svarer godt til de stigende temperaturer, forskerne har observeret netop i dette område over de sidste mange år, men ellers har havisudbredelsen omkring Antarktis gennemsnitligt været svagt opadgående i de 38 år, hvor der er målt fra satellitter.
Den voksende havis er blandt andet forklaret med stigende mængder smeltevand fra gletsjerne inden på kontinentet. Det ferske smeltevand gør det lettere for havet at fryse. Også dynamiske effekter har spillet en rolle, når kraftigere og kolde vinde blæser isen længere ud på havet og samtidig danner mere is langs kysten. De kraftigere vinde er blandt andet forklaret med en kombination af stigende global opvarmning og nedbrydningen af ozon i stratosfæren. Det kan du læse mere om i nyheden Antarktis sætter endnu en is-rekord fra ’Værd at Vide’ til højre.
Havis beskytter sårbare gletsjertunger
Minimum i havis er dog ikke det eneste, forskerne holder øje med i Antarktis lige nu. En lang sprække udvikler sig løbende i den såkaldte Larsen C-isshelf. Isshelfer er udstikkere fra gletsjere eller indlandsis, der flyder på vandet og rager mellem 2 og 50 meter op over havoverfladen.
Larsen C-isshelfen munder ud i Weddellhavet, og hvis sprækken ender med at arbejde sig hele vejen igennem, kan et isbjerg på størrelse med Vendsyssel brække af og drive væk. Når det sker, er der risiko for, at hele isshelfen blive ustabil og bryder op.
"Vi har set noget tilsvarende ske for en række andre isshelfer langs Den Antarktiske Halvø over de senere år. Isshelfen selv bidrager ikke til det globale havniveau, fordi den flyder på vandet. Det gør den landbaserede is i gletsjeren bagved isshelfen til gengæld. Så hvis store dele af den ender som isbjerge og på sigt smelter, er det dårligt nyt", siger Rasmus Tonboe.
Havisen kan ikke holde et så stort isbjerg tilbage. Men så længe havisen ligger der, kan den påvirke klimaet på isshelfen og de smelteprocesser, der påvirker shelfen. Lige nu ligger der stadig havis op til Larsen C-isshelf.
Rasmus Tonboe og kolleger fra DMI udgav sidste år et studie af den globale havisudvikling baseret på historiske satellitdata. Her viste de blandt andet, at Arktis mister 94.000 kvadratkilometer havis hvert år.
Af Niels Hansen
© DMI, 17. februar 2017.
