April er iskold - eller er den?
Klimatolog har udført talgymnastik på forårets 2. måned for at se, om oplevelsen af en særdeles kold april har noget på sig. Klimaændring er en del af forklaringen
Vi oplever april som kold i år. Det tyder mange af de mails på, vi får fra jer derude. Men hvad siger tallene? Har måneden nu også været så iskold?
Temperaturen midt imellem
"Jeg forventer, at april får et gennemsnit på ca. 6,3°C. Det er 0,6°C varmere end klimanormalen på 5,7°C", siger klimatolog ved DMI, Mikael Scharling. Klimanormalen er gennemsnittet for perioden 1961-1990 og udgør referencen for temperaturmålinger i Danmark.
Klimatologisk set har det altså ikke været specielt koldt, når vi holder april 2017 op mod den officielle reference. Kigger vi på de senere år, er det imidlertid en anden historie.
"Bruger vi et mere nutidigt gennemsnit for april i perioden fra 2006 til 2015 på 7,7°C, så er måneden i år 1,4°C koldere, end vi er blevet vant til. Rigtig varmt har det altså heller ikke været", siger Mikael Scharling.
Kigger vi lidt tilbage, så har april siden 2006 og frem fire gange været lige så kold eller koldere end forventningerne til april 2017. I 2013 endte april på kølige 5,5°C, mens måneden i 2006 endte på 6,1°C og i 2012 og igen i 2016 netop endte på 6,3°C.
Den koldeste april, DMI har registreret, indtraf helt tilbage i 1888 med 2,5°C i snit, mens der i 2011 blev målt 9,9°C som det varmeste.
April er højdespringer
Klimatologen påpeger, at april er den måned, hvor temperaturen i Danmark har ændret sig mest fra 1961-1990 og frem til i dag. April er således 2,0°C varmere nu end dengang.
Ifølge klimatologen er temperaturen i Danmark på årsbasis steget 1,2°C fra klimanormal-perioden 1961-90 og frem til den kortere, nutidige reference 2006-15. 10-års gennemsnit er dog for korte til solide klima-konklusioner, fordi enkelte ekstreme måneder har stor indflydelse på gennemsnittet, mens ekstreme måneder i en 30-årig periode bliver 'fortyndet' mere og ikke påvirker resultatet nær så meget.
Klimatologen understreger dog, at den nye normalperiode 1991-2020 med overvældende sandsynlighed vil være væsentligt varmere end den gamle, med mindre vi får fire rekordkolde år i 2017, 18, 19 og 20.
Måned med bunden i vejret
Normalt afrapporterer DMI klimadata på månedsbasis, men Mikael Scharling har gjort en undtagelse og er dykket lidt dybere ned i data. På den baggrund har han et bud på, hvad der får april i år til at virke kølig.
Normalt forventer vi, at temperaturen generelt er stigende igennem april. Deler vi måneden op i to lige store halvdele, så er 2. halvdel typisk mellem 2 og 3°C varmere end 1. halvdel. Sådan er det bare ikke i år - forskellen er god nok, men den vender den forkerte vej.
"April lagde lunt fra land. Siden da er det gået ned ad bakke - faktisk så meget ned ad bakke, at 2. halvdel af måneden ser ud til at blive mellem 2 og 3°C koldere end 1. halvdel. Det er sjældent, at april'er på den måde har bunden i vejret. Vi så godt nok den samme tendens sidste år, men der var forskellen mellem 1. og 2. halvdel kun 1,4°C. Det er ikke mærkeligt, at vi lige nu oplever måneden som urimeligt kold", slutter Mikael Scharling.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 21. april 2017.
