Fredag får vi første glimt af lyset fra næste sommer
Selv om der fortsat er en uge til vintersolhverv, går Solen allerede fredag senere ned, end den gør torsdag. Dermed får vi det allerførste glimt af lyset fra sommeren 2018.
De fleste ved, at vintersolhverv falder i dagene lige før jul. Og at vintersolhverv markerer årets korteste dag. Hvad færre ved, er, at Solen allerede en uge før vintersolhverv igen begynder at gå senere ned.
Dagene med årets tidligste solnedgang i Danmark er i 2017 torsdag den 14. og december eller med andre ord: Allerede fra fredag den 15. går Solen igen senere ned. Det drejer sig godt nok kun om 3 sekunder i første omgang (se tabel), men det peger ikke desto mindre i den rigtige retning.
Hvad der vindes af dagslys ved solnedgang, tabes til gengæld fortsat ved daggry. Solen fortsætter nemlig med at stå senere op helt hen til en uge efter vintersolhverv, der i år falder den 21. december.
En interessant konsekvens af forskydning mellem tidligste solnedgang den 14. og og seneste solopgang den 28./29. december, er, at væksten i daglængden frem til starten af februar primært finder sted sidst på dagen, mens den fra midten af februar til starten af maj især finder sted først på dagen.
Tabellen nedenfor viser data for København; helt præcist for DMI på Lyngbyvej 100.
Dato | Sol op | Sol ned | Dato | Sol op | Sol ned | |
13. december | 8:31:14 | 15:36:41 | 27. december | 08:39:24 | 15:42:32 | |
14. december | 8:32:15 | 15:36:38 | 28. december | 08:39:28 | 15:43:27 | |
15. december | 8:33:11 | 15:36:41 | 29. december | 08:39:28 | 15:44:26 | |
- | - | - | 30. december | 08:39:24 | 15:45:22 |
8-tallet på himlen
Tager man et billede af Solens position fra samme sted og i samme retning hver dag på selvsamme tidspunkt i et helt år (og husker at korrigere for sommertid), kommer der en ret spektakulær kurve til syne. Denne kurve går under betegnelsen analemma og afslører Solens tilsyneladende vandring som et skævt ottetal på himlen. Solen står dog stille, mens det er Jorden, som bevæger sig.
To elementer gør sig gældende, nemlig (1) Jordens akse (der hælder cirka 23,5 grader i forhold til det plan, som Jorden bevæger sig rundt), der bevirker, at hældningen mod Solen fra den position, som personen bag kameraet står på, ændrer sig i løbet af året, samt (2), at Jordens bevægelse om Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk. Jorden bevæger sig derfor ikke med en konstant hastighed på sin rejse omkring Solen.
Under 'Værd at Vide' øverst til højre finder du en forklaring på, hvad årsagen er til, at der er hele to uger mellem tidligste solnedgang og seneste solopgang. Derudover finder du også link til den fulde forklaring af analemma (dog på engelsk). God læsning :-)
Af Niels Hansen med bistand fra ingeniør Flemming Jenle
© DMI, 13. december 2017
