Havisen fik førstehjælp af kold sommer
Havisen var svækket og sårbar inden årets smeltesæson, men blev midlertidigt reddet af en kold sommer i Arktis.
Solen står lavt i horisonten på Nordpolen, og temperaturen i det isdækkede område er sunket til under frysepunktet. Alligevel smelter der fortsat is på lavere breddegrader langs kanten af den arktiske havis, der er på vej mod sit årlige minimum i udbredelse midt i september.
"Vejrforholdene i løbet af sommeren har igen i år været afgørende for isens helbred", siger isforsker Rasmus Tonboe.
"Sommeren i Arktis var præget af mindre lavtryk med kold kerne. Det har givet relativt koldt vejr over isen, så vi undgår en rekordlav udbredelse i år".
En gentagelse af 2016
I efteråret 2016 stod det klart, at den arktiske havis ville komme svækket ind i smeltesæsonen 2017. Det gjorde den, men koldt sommervejr i polområdet har altså bremset årets afsmeltning.
De betyder dog langt fra, at isen er i bedring. Der mangler store mængder is i Beauforthavet og i Tjukterhavet, der tilbage i 1980'erne var dækket med gammel og tyk is.
"Situationen nu er meget lig med sidste år på samme tid. Temperaturerne i havet, der omgiver isen, er op til 4 grader varmere end normalt nogle steder. Det er højt. Det er især Baffinbugten, Hudson Bay og i det østsibirske hav, som er varmere, end de plejer at være. I det østsibirske hav er vandtemperaturen op imod 10 grader. Det er ganske usædvanligt", siger isforskeren.
Det varme vand omkring isen i Arktis er medvirkende til, at den forsætter med at smelte et par uger endnu, men allerede nu lurer nye problemer.
"Vi har en situation, der meget ligner den fra 2016. Også her var vandtemperaturen høj, og der var mere åbent vand end normalt. Hvis det gentager sig i år, og det ser det ud til, så får vi igen en hæmmet og langsom tilvækst af siden igennem efteråret og går ind i 2018 med en svækket og sårbar is", slutter Rasmus Tonboe.
Arktis taber 94.000 km² om året
Rasmus Tonboe har tidligere analyseret havisen i perioden fra 1978 og frem til i dag. Hans data viser, at arealet af den arktiske havis årligt faldet med 94.000 km² ved sommerens minimum af havis i september. 94.000 km² er mere end det dobbelt af Danmarks landareal.
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi den har en høj såkaldt albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys tilbage ud i verdensrummet, så det ikke bliver til varme. Når isen er væk, erstattes den af den mørke havoverflade. Havoverfladen reflekterer meget lidt sollys, men tillader i stedet en stor del af lyset at blive omdannet til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.
Siden 2007 har den arktiske isudbredelse om sommeren ligget på et betydeligt lavere niveau end i 1970'erne 80'erne og 90'erne. Det lavere niveau er en konsekvens af stigende temperatur i Arktis og generel udtynding af havisen. Klimamodeller antyder, at tendensen fortsætter, og at vi allerede midt i det 21. århundrede oplever de første isfrie sommer i Arktis.
