Hurra! Fra lørdag bliver det igen tidligere lyst
Selv om vintersolhverv og dermed årets korteste dag er en uge siden, har Solen torsdag og fredag sine seneste opgange. Derefter bliver det igen tidligere lyst.
De fleste ved, at vintersolhverv falder i dagene lige før jul. Og at vintersolhverv markerer årets korteste dag. Hvad færre ved, er, at Solen først godt en uge efter vintersolhverv har sin seneste opgang.
Dagen med årets seneste solopgang i Danmark er i 2017 faktisk to dage; nemlig både torsdag den 28. december og fredag den 29. december. Dermed skal vi hen til den 30. december, før Solen igen begynder at stå tidligere op.
Sekunder vokser til minutter og timer
Fra fredag til lørdag drejer det sig blot om 4 sekunders tidligere opgang (se tabel), men sekunderne samler sig over de kommende uger til første minutter og så timer, indtil Solen henne i juni står op allerede kort efter kl. 04.
En interessant konsekvens af forskydning mellem tidligste solnedgang den 14. december og seneste solopgang den 28../29. er, at væksten i daglængden frem til starten af februar primært finder sted sidst på dagen, mens den fra midten af februar til starten af maj især finder sted først på dagen.
Tabellen nedenfor viser data for København; helt præcist for DMI på Lyngbyvej 100. Jo længere mod nord og øst, du befinder dig i forhold til det, jo tidligere sker solnedgangen. Omvendte er det, hvor du befinder dig mod syd eller vest.
| Dato | Sol op | Sol ned | Dato | Sol op | Sol ned | |
| 13. december | 08:31:14 | 15:36:41 | 27. december | 08:39:24 | 15:42:32 | |
| 14. december | 08:32:15 | 15:36:38 | 28. december | 08:39:28 | 15:43:27 | |
| 15. december | 08:33:11 | 15:36:41 | 29. december | 08:39:28 | 15:44:26 | |
| 30. december | 08:39:24 | 15:45:32 |
Hvad vi hidtil ikke har vundet ved solopgang, har vi til gengæld fået ved solnedgang. Den vendte nemlig en uge før vintersolhverv.
I alt har vi derfor den seneste uge fået ca. 3½ minuts mere dagslys, og når første solopgangen også vender fredag, begynder det at gå stærkt. Om kun lidt over tre uger - den 22. januar - er dagen således blevet en hel time længere.
8-tallet på himlen
Tager man et billede af Solens position fra samme sted og i samme retning hver dag på selvsamme tidspunkt i et helt år (og husker at korrigere for sommertid), kommer der en ret spektakulær kurve til syne. Denne kurve går under betegnelsen analemma og afslører Solens tilsyneladende vandring som et skævt ottetal på himlen. Solen står dog stille, mens det er Jorden, som bevæger sig.
To elementer gør sig gældende, nemlig (1) Jordens akse (der hælder cirka 23,5 grader i forhold til det plan, som Jorden bevæger sig rundt), der bevirker, at hældningen mod Solen fra den position, som personen bag kameraet står på, ændrer sig i løbet af året, samt (2), at Jordens bevægelse om Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk. Jorden bevæger sig derfor ikke med en konstant vinkelhastighed på sin rejse omkring Solen.
Under 'Værd at Vide' øverst til højre finder du en forklaring på, hvad årsagen er til, at der er hele to uger mellem tidligste og seneste solnedgang. Derudover finder du også link til den fulde forklaring af analemma (dog på engelsk). God læsning :-)
Af Niels Hansen med bistand fra ingeniør Flemming Jenle, tidligere DMI, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 28. december 2017
