Lørdag har dagslyset vundet en time

Lørdag er dagen en time længere, end den var ved vintersolhverv lige før jul. Og for hver dag, der går, får vi i øjeblikket omkring 3½ minut mere dagslys

Vintersolhverv faldt den 21. december 2016. Her var dagen blot 7 timer lang ved DMI på Østerbro i København.

Siden da er daglængden vokset - først langsomt; men nu er der efterhånden ved at ske noget. Lørdag er Solen således over horisonten hele 3½ minut længere end fredag.

Ser vi på den samlede tilvækst af daglængden, så passerer vi lørdag den 21. januar den første time. Ved DMI er Solen altså på himlen i 8 timer.

Mest om eftermiddagen

Hvis du nærlæser en almanak, så opdager du måske, at den første time langt fra er jævnt fordelt med 30 minutter ved solopgang og 30 minutter ved solnedgang.

Som eksempel - lad os igen kigge på DMI...

• Den 21. december 2016 stod Solen op klokken ca. 8.38 og gik ned ca. 15.38 på Østerbro.
• Den 22. januar 2017 står/stod Solen op klokken ca. 8.21 og går/gik ned ca. 16.21 på Østerbro.

Vi har altså blot vundet 17 minutter ved solopgang, men hele 43 minutter ved solnedgang.

Forklaringen på det lidt mystiske fænomen er, at et døgn ikke har præcis samme længde hele året. Det skyldes igen, at Jordens bane om Solen ikke er en cirkel, men en ellipse, hvorved vinkelhastigheden varierer. Når længden på et døgn varierer, så varierer også den tidsmæssige placering af Solens højeste position på himlen (sand middag), som solopgang og solnedgang ligger tilnærmet symmetrisk omkring. En interessant effekt af denne variation er altså, at væksten i daglængden primært finder sted sidst på dagen frem til starten af februar. Fra midten af februar til starten af maj finder den derimod primært sted først på dagen.

Acceleration til jævndøgn

Den første time tog altså omkring en måned. Men frem mod jævndøgn den 20. marts, går det hurtigere og hurtigere.

En nærlæsning af tabellerne ovenfor afslører, at dagen sjovt nok er en del længere end 12 timer ved jævndøgn. Burde dag og nat ikke være lige lange netop der? Nej - og der er to elementer i forklaringen.

Det første er, at de 12 timer gælder centrum af solskiven. Og da de fleste af os regner solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant, så giver det nogle minutters ekstra dagslys. Det er dog ikke alle almanakker, der indregner denne effekt, men den er medtaget her i både tabeller og klokkeslæt i teksten.

Det andet element er den såkaldte horisontalrefraktion, der er afbøjning af sollyset i atmosfæren. Effekten afbøjer lyset mere end en halv grad i horisonten, hvor atmosfæren er tykkest set fra en betragters position. Dermed ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftenen, end den rent faktiske går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i Solens op- og nedgang.