Oceanograf: Danmark fik forsmag på fremtidens stormfloder
Danske kystbyer får alvorlige problemer med hyppigere og højere stormfloder i fremtiden. Oceanograf forklarer hvorfor.
Både 20-års- og 100-års-hændelser blev overskyllet i havnen i det sydlige Danmark, da store vandmasser onsdag skulle fra Østersøen igennem de indre, danske farvande og ud i Kattegat.
20-års- og 100-års-hændelser er stormfloder, som statistisk kun forekommer hvert. 20. hhv. hvert 100. år, men ifølge oceanograf Kristine Madsen kommer vi til at opleve dem meget hyppigere i fremtiden.
Den daglige vandstand stiger
"Havet stiger omkring Danmark på grund af den globale opvarmning. Og da stormfloder tager afsæt fra den almindelige vandstand, skal der mindre og mindre til i fremtiden for at overgå en given rekord", forklarer hun.
Et af de steder, der onsdag kæmpede med stormfloden, var Aabenraa, hvor der er målt vandstand siden 1980. Her steg vandet til rekordhøje 177 cm over normalen. De 177 cm var 4 cm højere end den statistiske 100-årshændelse.
Kristine Madsen har regnet på, hvor hyppigt Aabenraa skal forvente sin 100-årshændelse på 173 cm i fremtiden, i takt med at havet omkring Danmark stiger.
"Aabenraa er et af de steder, hvor det går stærkt. Stiger havet blot 10 cm, så kommer de 173 cm igen hvert 40. år. Stiger havet 20 centimeter, så kommer de igen hvert 17. år, og når havstigningen nærmer sig 30 centimeter, så sker det cirka hver 8. år eller noget i den stil", siger oceanografen.
Danmarks øvrige kystbyer vil opleve samme tendens. Her finder du eksempler fra Esbjerg, Hornbæk, København og Roskilde.
"De vandstande, vi i dag ser som ekstreme, bliver hverdagskost i forbindelse med stormfloder selv med en begrænset havstigning omkring Danmark. Og det sker, uden vi skruer på stormhyppigheden eller stormstyrken", siger Kristine Madsen.
Havet stiger allerede
Men hvor meget og hvor hurtigt stiger havet så omkring Danmark? Eller med andre ord: Hvor hurtigt bliver nutidens ekstreme vandstande hyppigere i fremtiden?
"Stigende global vandstand og dermed stigende hav omkring Danmark er en af de mere sikre forudsigelser fra FN's klimapanel", forklarer Kristine Madsen.
"I øjeblikket stiger havet med ca. 3-4 millimeter om året omkring Danmark, og stigningen accelererer. Vores bedste bud er, at havet står 30 centimeter højere end i dag omkring år 2050".
Til sammenligning steg havet omtrent 20 centimeter omkring Danmark i hele det 20. århundrede.
Hvor alvorlig havstigningen bliver længere frem i tiden, er i en vis udstrækning baseret på, hvor mange drivhusgasser vi fremover tilfører atmosfæren. Med en hurtig og effektiv global indsats kan stigningen i det 21. århundrede formentlig holdes på 30 centimeter, men fortsatte udledninger i det nuværende tempo kan måske sende stigningen op over 1 meter.
Beregninger viser, at Danmark er et af de fem lande i EU, der står til de højeste skadeomkostninger ved et stigende hav i forhold til vores bruttonationalprodukt.
Fakta: Havstigning omkring Danmark
Vil man forstå vandstandsstigningen omkring Danmark, er der tre vigtige elementer: Is der smelter, varmeudvidelse og landhævning.
Der er dels et bidrag fra smeltet is på land, f.eks. fra iskapperne på Grønland og Antarktis. Dertil kommer et bidrag fra vandets varmeudvidelse; altså det forhold, at vand fylder mere, når det bliver varmere.
I Danmark har vi et tredje bidrag, der betyder, at vi vil opleve en mindre hav-stigning mod nord end mod syd. Det skyldes, at Danmark ikke ligger stille, men stadig hæver sig, efter trykket på jordskorpen ændrede sig markant, da den skandinaviske iskappe - en slags skandinavisk indlandsis - smeltede væk under den seneste istids sidste krampetrækninger. Den nordlige del af landet lå tættest på iskappens centrum, og hæver sig derfor mest. Og når landet hæver sig, kompenserer det i en vis udstrækning for, at vandstanden samtidig stiger. Det overordnede billede er, at ved Aabenraa og Esbjerg hæver landet sig i omegnen af 5 cm på 100 år, mens landhævningen ved København, Roskilde og Hornbæk er ca. 12-16 cm på 100 år. Ved Skagen er den over 20 cm på 100 år. Der er dog lokale variationer.
Kristine Madsen kan kontaktes gennem DMI's pressekontor: presse@dmi.dk
Kommunikation
© DMI 6. januar 2017
