Påskehaloer varslede vejrskifte
Hallo halo...
Tirsdag var der haloer på himlen over Danmark. Fænomenet er absolut seværdigt, men det varslede også skiftet fra fornuftigt forårsvejr til en meget ustadig, blæsende og regnfuld vejrtype.
Haloerne optrådte i forbindelse med de højtliggende, tynde cirrusskyer, der sladrede om, at en varmfront var på vej. Koldfronter fostrer ikke på samme måde de flotte himmelfænomener, fordi de er kendetegnet ved tykkere og lavereliggende skyer.
Lige i halen på tirsdagens varmfront kom imidlertid netop en koldfront, som havde endnu mere fart på. Det forklarer aftenens, nattens og onsdagens regn, rusk og kulde.
Iskrystaller skaber haloen
En halo opstår, når sollyset passerer igennem cirrusskyens iskrystaller. De virker som små prismer, der bryder lysstrålerne.
Iskrystallerne i de højtliggende skyer er sekskantede og plade- eller blyantformede.
Når lyset passerer igennem iskrystallerne, afbøjes det i en vinkel tæt på 22 eller 46°. Derved opstår en lysende cirkelbue med en radius på 22° - mest almindelige - eller en cirkelbue på 46°.
Hvis iskrystallerne er tilfældigt ordnet, dannes der en ring. Hvis der er en vis grad af orden, opstår typisk to særligt lysende områder på ringen i højde med Solen. De kaldes solhunde eller bisole, men er ikke umiddelbart til stede på nogle af billederne.
Her kan du læse meget mere om haloer.
Af Niels Hansen
12. april 2017
