Sårbar polaris starter sin smeltesæson
Temperaturen er gået fra minus til plus i det centrale Arktis. Dermed starter havisen sin smeltesæson omkring Nordpolen, hvor den allerede er truet af eksport og varmt vand.
Omkring sankthans er det daglige energi-input højere i nordpolområdet nord for 80 grader nord end noget andet sted på Jorden. Det betyder, at en af klodens ellers koldeste egne oplever plusgrader hen over sommeren. Og det accelererer afsmeltningen af havisen.
I år skiftede temperaturen i nordpolområdet fra frost til tø den 13. juni. Det er meget tæt på det normale, der er den 12. juni.
Plusgrader accelererer afsmeltningen
"Plusgraderne betyder, at sneen og isen ændrer egenskaber", forklarer isforsker ved DMI, Rasmus Tonboe.
"Smeltende is optager f.eks. mere solstråling end is, der endnu ikke har nået smeltepunktet. Plusgrader betyder også, at der ikke dannes ny is i sprækker og revner, og at nedbør falder som regn og ikke sne. Det bidrager alt sammen til afsmeltningen", siger han.
Fordi plusgraderne accelererer afsmeltningen, er datoen, hvor temperaturen passerer frysepunktet, vigtig for, hvor meget is der når at smelte over sommeren og for, hvor meget is der er tilbage ved det årlige minimum i september.
I år giver den meget gennemsnitlige dato for starten af smeltesæsonen dog ikke et hint om isudbredelsen i september.
Eksport og varmt vand truer isen
Der er dog andre indikationer på, at havisen går en hård sommer i møde.
"Den gamle is i Arktis, som har opnået en vis tykkelse og robusthed overfor afsmeltning, ligger uheldigt fordelt i år", siger Rasmus Tonboe.
"Hoveparten af den gamle, tykke is befinder sig i en zone fra Nordpolen og ned mod Framstrædet i den såkaldte transpolære isstrøm. Det betyder, at den uundgåeligt driver med strømmen og ud af Framstrædet sydpå langs Grønlands østkyst mod Kap Farvel, hvor det smelter".
Samtidigt med, at isen er uheldigt placeret, så er havvandet i Arktis varmere, end det plejer.
"Temperaturen af vandet, der omgiver isen, er generelt højere end normalt i det Atlantiske Arktis, mens der er helt ekstremt varmt, op til 5°C varmere end normalt, i Beringstrædet mellem Alaska og Rusland og i Tjuktjerhavet nord for Beringstrædet", siger Rasmus Tonboe.
Havisen er vigtig for klimaet
Med overgangen fra minus til plus i polområdet er smeltesæsonen i det centrale Arktis altså i gang. Hvordan, den præcis forløber, afhænger dels af udgangspunktet, der altså er problematisk, men især af vejret - temperatur og vind - i Arktis hen over sommeren.
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi den har en høj såkaldt albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys tilbage ud i verdensrummet, så det ikke bliver til varme. Når isen er væk, erstattes den af den mørke havoverflade. Havoverfladen reflekterer meget lidt sollys, men tillader i stedet en stor del af lyset at blive omdannet til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.
Siden 2007 har den arktiske isudbredelse om sommeren ligget på et betydeligt lavere niveau end i 1970'erne 80'erne og 90'erne. Det lavere niveau er en konsekvens af stigende temperatur i Arktis og generel udtynding af havisen. Klimamodeller antyder, at tendensen fortsætter, og at vi allerede midt i det 21. århundrede oplever de første isfrie sommer i Arktis.
Rasmus Tonboe kan kontaktes via mail til kommunikation@dmi.dk
Af Niels Hansen
© DMI, 14. juni 2017.
