Sommeren i tal; MANGE tal...
Vejret i de kommende måneder har stor bevågenhed. Skal vi dase ude eller spille ludo inde? Vi har samlet lidt fakta om den danske sommer.
Efter en maj, der i sin sidste halvdel havde mindelser om sommer, ligger den rigtige sommer nu lige om hjørnet - i al fald i kalenderen. Vi skal feriere, grille, bade og meget mere, som kræver, at vejret arter sig.
En ting er dog sikkert at sige om sommeren - vejret varierer voldsomt; både indenfor den enkelte sommer og imellem forskellige somre. Her får du *lidt* tal.
Juni
Juni i normalperioden (1961-1990)
I juni i normalperioden (1961-1990) fik Danmark 55 millimeter nedbør fordelt på 9 dage og 209 solskinstimer. Middeltemperaturen var 14,3°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 18,7°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 9,9°C.
Juni de seneste vejrdekade (2006-2015)
I juni i seneste vejrdekade (2006--2015) fik Danmark 64 millimeter nedbør og 240 solskinstimer. Middeltemperaturen var 14,3°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 18,4°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 10,1°C.
Juni de seneste 3 år (2014-2016*)
I juni i perioden 2014-2016 fik Danmark 59 millimeter nedbør og 238 solskinstimer. Middeltemperaturen var 14,5°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 18,8°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 10,1°C.
Juni sidste år (2016)
I juni 2016 fik Danmark 79 millimeter nedbør og 235 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,0°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,2°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 11,6°C.
Varmeste juni
Kom i 1889, hvor den gennemsnitlige temperatur var 18,2°C. Det er 3,9° over normalen.
Koldeste juni
Kom i 1923, hvor den gennemsnitlige temperatur var 10,7°C. Det er 3,6° under normalen.
Varmeste dag
Kom den 29. juni 1947, hvor der blev målt 35,5°C i Hillerød.
Koldeste nat
Kom den 2. juni 1936, hvor der blev målt -3,5°C i Klosterhede Plantage.
Tørreste juni
Kom i 1992, hvor vi kun fik 1 millimeter på landsplan. Det er 54 millimeter under normalen.
Vådeste juni
Kom i 2007, hvor vi fik hele 124 millimeter på landsplan. Det er 69 millimeter over normalen.
Solen i juni
Mest sol fik vi i 1940 med 303 timer og mindst i 1987 med 107 timer.
Juli
Juli i normalperioden (1961-1990)
I juli i normalperioden (1961-1990) fik Danmark 66 millimeter nedbør fordelt på 10 dage og 196 solskinstimer. Middeltemperaturen var 15,6°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 19,8°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 11,5°C.
Juli i seneste vejrdekade (2006-2015)
I juli i perioden 2006-2015 fik Danmark 73 millimeter nedbør og 242 solskinstimer. Middeltemperaturen var 17,4°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 21,8°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 13,0°C.
Juli de seneste 3 år (2014-2016*)
I juli i perioden 2014-2016 fik Danmark 75 millimeter nedbør og 221 solskinstimer. Middeltemperaturen var 17,1°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 21,4°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 12,8°C.
Juli sidste år (2016)
I juli 2016 fik Danmark 85 millimeter nedbør og 175 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,4°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,3°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 12,6°C.
Varmeste juli
Kom i 2006, hvor den gennemsnitlige temperatur var 19,8°C. Det er 4,2° over normalen.
Koldeste juli
Kom i 1979, hvor den gennemsnitlige temperatur var 13,6°C. Det er 2,0° under normalen.
Varmeste dag
Kom den 10. og igen den 12. juli 1941, hvor der blev målt 35,3°C først ved Erslev på Mors og siden hen ved Studsgård.
Koldeste nat
Kom den 16. juli 1903, hvor der blev målt -0,9°C i Gludsted Plantage.
Tørreste juli
Kom både i 1904, 1983 og 1994, hvor vi kun fik 15 millimeter på landsplan. Det er 51 millimeter under normalen.
Vådeste juli
Kom i 1931, hvor vi fik hele 140 millimeter på landsplan. Det er 74 millimeter over normalen.
Solen i juli
Mest sol fik vi i 2006 med 321 timer og mindst i 1922 med 137 timer.
August
August i normalperioden (1961-1990)
I august i normalperioden (1961-1990) fik Danmark 67 millimeter nedbør fordelt på 10 dage og 186 solskinstimer. Middeltemperaturen var 15,7°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,0°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 11,3°C.
August i seneste vejrdekade (2006-2015)
I august i seneste vejrdekade (2006-2015) fik Danmark 99 millimeter nedbør og 187 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,7°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,8°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 12,9°C.
August de seneste 3 år (2014-2016*)
I august i perioden 2014-2016 fik Danmark 85 millimeter nedbør og 208 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,5°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,9°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 12,3°C.
August sidste år (2016)
I august 2016 fik Danmark 60 millimeter nedbør og 195 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,1°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,4°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 12,3°C.
Varmeste august
Kom i 1997 hvor den gennemsnitlige temperatur var 20,4°C. Det er 4,7° over normalen.
Koldeste august
Kom i 1902, hvor den gennemsnitlige temperatur var 12,8°C. Det er 2,9° under normalen.
Varmeste dag
Kom den 10. august 1975, hvor der blev målt 36,4°C i Holstebro. 36,4°C er den absolutte danske varmerekord.
Koldeste nat
Kom den 29. august 1885, hvor der blev målt -2,0°C ved Varde.
Tørreste august
Kom i 1947, hvor vi kun fik 10 millimeter på landsplan. Det er 57 millimeter under normalen.
Vådeste august
Kom i 1891, hvor vi fik hele 167 millimeter på landsplan. Det er 100 millimeter over normalen.
Solen i august
Mest sol fik vi i 1947 med 291 timer og mindst i 1980 med 113 timer.
Sommeren som helhed
Somrene i normalperioden (1961-1990)
I somrene i normalperioden (1961-1990) fik Danmark 188 millimeter nedbør fordelt på 29 dage og 591 solskinstimer. Middeltemperaturen var 15,2°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 19,5°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 10,9°C.
Somrene de seneste vejrdekade (2006-2015)
I somrene i seneste vejrdekade (2006-2015) har Danmark fået 236 millimeter nedbør og 669 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,1°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,3°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 12,0°C.
Somrene de seneste 3 år (2014-2016*)
I somrene 2014-2016 fik Danmark 219 millimeter nedbør og 667 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,1°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,4°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 11,7°C.
Sommeren sidste år (2016)
I sommeren 2016 fik Danmark 224 millimeter nedbør og 605 solskinstimer. Middeltemperaturen var 16,1°C, den gennemsnitlige højeste dagtemperatur 20,3°C og den gennemsnitlige laveste nattemperatur 12,0°C.
Varmeste sommer
Kom i 1997 med en temperatur på 17,7°C i gennemsnit for perioden juni-juli-august.
Koldeste sommer
Kom i 1987 med en temperatur på 13,4°C i gennemsnit for perioden juni-juli-august.
Tørreste sommer
Kom i 1976 med kun 49 millimeter nedbør i perioden juni-juli-august.
Vådeste sommer
Kom i 1980 med hele 323 millimeter nedbør i perioden juni-juli-august.
Solrigeste sommer
Kom i 1947 med hele 770 solskinstimer for perioden juni-juli-august. Det er 8t22min om dagen.
Solfattigste sommer
Kom i 1987 med kun 396 solskinstimer for perioden juni-juli-august. Det er 4t18min om dagen.
Tidligste sommerdag
Kom i 1964, hvor temperaturen allerede sneg sig over 25,0°C den 17. april.
Seneste første sommerdag
Kom i 2004, hvor temperaturen først sneg sig op på 25°C den 30. juli.
Grønland
Nuuk i juni
Har 61 millimeter nedbør fordelt på 8 dage og en gennemsnitlig temperatur på 3,9°C.
Nuuk i juli
Har 86 millimeter nedbør fordelt på 10 dage og en gennemsnitlig temperatur på 6,5°C.
Nuuk i august
Har 85 millimeter nedbør fordelt på 9 dage og en gennemsnitlig temperatur på 6,1°C.
Der er mange flere rekorder og normaler i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
* Perioden 'seneste 3 år' er ikke en officiel klimatisk periode. Tallene er gennemsnit af periodernes enkelte måneder udgivet i tekniske rapporter og i DMI's afrapporteringer af månedernes og sæsonernes vejr.
Af Niels Hansen
Senest redigeret 1. juni 2017