Statistik styrker Danmarks klimatilpasning
Når forskerne skal fastlægge frekvensen af fremtidens ekstreme vejr, får de brug for statistisk bistand. Det viser nyt studie med DMI-deltagelse i tidsskriftet Nature Climate Change. Den nye tilgang gavner Danmarks kommende klimaatlas og dermed vores muligheden for klimatilpasning
Statistik kan forbedre klimaforskning. Det fremgår af en artikel i tidsskriftet Nature Climate Change, der udkommer fredag.
"I artiklen forklarer vi helt konkret, hvordan flere og bedre statistiske metoder gavner arbejdet med at kortlægge fremtidens klimaforandringer", fortæller en af forfatterne bag artiklen, klimaforsker ved DMI Peter Thejll.
Fælles projekt belyser nordiske interesser
"Alle forskningsprojekter, der forsøger at sige, hvordan fremtidens klima ser ud, har det samme problem", siger han.
"Vi skal kende usikkerheden på fremskrivningerne - og en usikkerhed skal kunne formidles til dem, der skal bruge fremskrivningerne til at træffe de rigtige beslutninger. Det er her, statistikken kommer i spil".
Artiklen er et resultat af et nordisk forskningsprojekt kaldet eSACP. eSACP handler netop om, hvordan specifikke klimaproblemer kan belyses med statistik. Projektet er et samarbejde mellem danske forskere fra DTU og DMI samt nordiske kolleger fra blandt andet Norge og Finland.
"I Finland kigger forskere fra deres meteorologiske institut og fra Universitetet i Helsinki på, hvad der sker med antallet og styrken af fremtidens finske storme og i hvilket omfang, de udgør en trussel mod landets skove. Dette er jo vigtigt for deres store skovindustri", forklarer Peter Thejll.
De norske forskere fra Norsk Regnesentral og Norges Meteorologiske Institut kigger derimod på, hvad der sker med nedbørsmønstrene over de svensk-norske bjerge, og hvilken betydning det har for vandkraft-industrien.
Forskerne sætter tal på fremtiden stormfloder
"I Danmark kigger vi blandt andet på, hvordan fremtidens vandstand ser ud langs kysterne. Det er nok så vigtigt for vores lavtliggende land", siger Peter Thejll. Og vandstanden stiger. Så meget ligger fast.
"Det er en rimeligt rolig udvikling, som vi relativt nemt kunne planlægge os ud af ved f.eks. at bygge højere diger", forklarer forskeren.
"Men de virkelig dyre naturkatastrofer udløses jo ikke af den generelle vandstand, men af de pludselige hændelser - stormfloder - hvor vandet kommer ekstra højt op mod digekanten".
Det er blandt andet her, statistikken skal på arbejde for at analysere fortidens store hændelser. Kun med den forståelse bliver det muligt for forskerne at levere tal for, hvor hyppige hændelserne af en bestemt størrelse bliver i fremtiden.
"Dertil kommer, at antallet af storme fremover meget vel kan ændre sig. Det kan så føre til flere eller færre stormfloder, men det kan klimamodeller give os et bud på. På denne måde kan forudsigelser om stormes hyppigheder i kombination med vandspejlets stigning og forståelsen af fortidens stormfloder tilsammen bruges til varsling af, hvordan risikobilledet ser ud i fremtiden", siger Peter Thejll.
Statistik styrker Danmarks klimatilpasning
De statistiske analyser af blandt andet klimamodellernes resultater bliver dermed et vigtigt indspark i forbindelse med det klimaatlas, DMI skal udarbejde for at bistå det danske samfund med tilpasningen til fremtidens klima. Det forklarer daglig leder af klimaforskningen ved DMI Peter Langen, der også har det faglige ansvar for det nye klimaatlas.
"Vores klimaatlas forsyner fremover kommunerne med viden om udviklingen i temperatur, nedbør og altså også vandstand med særligt fokus på ekstreme begivenheder. Det kunne f.eks. være højden af fremtidige stormfloder eller hyppigheden og styrken af kraftig regn og skybrud", siger han.
"I arbejdet med klimaatlasset er det afgørende, at vi finder den bedste måde at uddrage de centrale tal - og ikke mindst formidle dem videre til brugerne. Samtidig skal vi præsentere de usikkerheder, der er forbundet med tallene, på en videnskabeligt korrekt måde".
Usikkerheder om fremtidens klima, som statistikken skal bidrage til at få styr på, stammer dels fra klimamodellerne, dels fra klimasystemets egne udsving. Især hen mod slutningen af dette århundrede træder en tredje usikkerhed ind på scenen; nemlig hvor meget drivhusgas, vi rent faktisk udleder fra i dag og i de kommende årtier.
"Det er afgørende for kvaliteten af klimaatlasset, at vi har statistikere med på holdet. Kun med den bistand kan vi levere data, der gør det muligt at afveje risici og potentielle omkostninger i forhold til sandsynligheden for, at en bestemt hændelse indtræffer. Derfor er det nye arbejde i Nature Climate Change særligt interessant", slutter Peter Langen.
Peter Thejll og Peter Langen kan kontaktes via DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.
Rasmus Benestad, Jana Sillmann, Thordis Linda Thorarinsdottir, Peter Guttorp, Michel d. S. Mesquita, Mari R. Tye, Petteri Uotila, Cathrine Fox Maule, Peter Thejll, Martin Drews and Kajsa M. Parding, 2017. New vigour involving statisticians to overcome ensemble fatigue. DOI: 10.1038/NCLIMATE3393. Læs den videnskabelige artikel hos Nature Climate Change
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 29. september 2017
