Vejrkorset - forårsvejrets fire hjørner
Foråret kan starte med et brag den 1. marts - eller det kan lege vinter langt ind i april. Hvorfor det nogle gange gør det ene og nogen gange gør det andet, det forklarer vejrkorset os.
I Danmark har vi tempereret kystklima. At klimaet er tempereret, betyder, at vi har mere end 10°C i den varmeste måned og frost og sne i de koldeste måneder. At vi har kystklima, betyder, at vi har små forskelle i temperatur mellem somre og vintre i forhold til områder med fastlandsklima.
Men hvor forskellen mellem sommer og vinter er relativt lille, så oplever vi ind imellem kontrasterne inden for den enkelte årstid som enorme. Forklaringen har at gøre med Danmarks placering på kanten af et kæmpekontinent ud mod et verdenshav og lige omkring den nordlige polarfront.
Det såkaldte vejrkors viser os, hvorfor netop vores beliggenhed får vejret til at veksle.
X ved forår
Nordvestenvind henter vejr til Danmark i de polare egne. Det giver blæst, men også en flot blå himmel, som brydes af cumulusskyer og spredte byger. Da luften er ret kold, er bygerne ofte med hagl eller slud. Som på de øvrige årstider er der nogle landsdele, som ligger i læ af de norske fjelde med denne vindretning. De nord- og østlige egne får typisk tørt vejr med en del sol, mens de i Vest- og Sydvestjylland må trækkes med bygerne.
Nordøst- og østenvinden opleves tit om foråret i Danmark, men den bringer sjældent forårsfornemmelserne frem. Det er en kraftig og isnende kold vind, som går gennem marv og ben. Når vi henter vinden fra dette hjørne, skyldes det et højtryk over Skandinavien og lavere tryk over Mellem- og Sydeuropa. Herved strømmer ganske kold, men tør, luft fra Rusland frem til os. Og da situationen kan være ret stabil, kan den betyde bidende koldt, blæsende, men solrigt, vejr i dage- eller endda ugevis. Denne vejrsituation indtræffer ofte omkring påske og har derfor fået navnet påskeøsten. I denne vindretning er der store temperaturforskelle hen over landet. Ved øst- og nordøstvendte kyster får de det køligt med temperaturer, der ligger tæt på havets, men bevæger vi os lidt ind i landet, bliver det mærkbart varmere, da Solen typisk har magten.
Sydøstenvind bringer først på foråret tør, men endnu ikke lun, luft frem til os fra det europæiske kontinent, som langsomt er ved at blive varmet op. Det giver typisk relativt tørre solskinsdage, men i de syd- og sydøstlige egne kan solen blive afløst af dis og udbredte stratus-skyer. På grund af de store temperaturforskelle mellem dag og nat, der opstår om foråret, bliver der ofte dannet udstrålingståge over Tyskland og Polen. Tågen driver med vinden mod nordvest, men inden den når Danmark, har tågen typisk løftet sig til skyer og dis. Senere på foråret, når Europa er varmet op, får vi tilført varm og tør luft, som giver nogle lune forårsdage. Det er også en vindretning, som om foråret kan give problemer for birkepollen-allergikere, selv inden sæsonen er startet i Danmark. Det skyldes, at der i Polen findes store birkeskove, og da foråret her typisk er lidt længer fremme, smider træerne deres pollen op i vinden, som fører dem til Danmark.
Sydvestenvind er en rigtig forårsbebuder. Vejret fra dette hjørne trækker varm og fugtig luft op til os - nogle gange fra så langt væk som Nordafrika. De stigende temperaturer gør kål på den sidste sne, men vejret bliver ret afvekslende med sol, skyer og regn, der kommer og går. I det tidlige forår har denne vindretning også en anden konsekvens. Når den varme og fugtige luft driver op over det kolde hav, opstår havtåge. Hvis den ruller ind over land, hedder det havgus, og den sænker temperaturen mærkbart. Hvor det før var pænt solskinsvejr og lunt, falder temperaturen ned til havets, og man kommer ind i en tyk og fugtig mur af tåge.
Af Michael Skelbæk & Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 29. februar 2016, genudgivet 2. marts 2017
