Her er 10 fænomener, der gør forårsvejret specielt

2.    Temperaturen stiger
I takt med at daglængden vokser, kommer Solen også højere op på himlen. De to ting tilsammen betyder, at den mængde energi, Danmark (og resten af den nordlige halvkugle) modtager, bliver større og større. Det meste af energien fra Solen kommer som kortbølget stråling i form af synligt og ultraviolet lys. Den bliver i stor stil omdannet til langbølget stråling - varme - når den rammer en overflade. Den stadig stærkere naturlige varmeproduktion får temperaturen til at stige. I Danmark er gennemsnitstemperaturen ca. 3°C i marts, ca. 7,5°C i april og ca. 11,5°C i maj.

3.    Nedbøren falder (som i 'aftager')
I alt modtager vi gennemsnitligt 135 millimeter nedbør i løbet af marts, april og maj. Det gør foråret til den tørreste af de fire årstider. Den tørre forårsluft opstår, når den stadig mere magtfulde sol varmer op på vinterluften (se under '2.'). Denne luft har et lavt absolut indhold af vanddamp. Samtidig har vi ofte besøg af tørre, arktiske
luftmasser i forårsperioden, og dem kommer der
ikke de store mængder nedbør fra.

4.    Nattefrosten truer
Nattefrosten dukker jævnligt op i løbet af foråret, selv om Solen om dagen når højt nok på himlen til at give varme mindelser om sommer. Om natten kan det nemlig blive bitterligt koldt, fordi Solen er væk fra himlen i omtrent 12 timer. Samtidigt er havet omkring os fortsat for koldt efter vinteren til at holde temperaturen oppe. Også forårets tørre luft hjælper til. Tør luft varmer nemlig både hurtigere op og køler hurtigere ned end fugtig luft. Den tørre luft er desuden ofte koblet til få eller ingen skyer. Og uden skyer har dagens varme alle muligheder for at stikke af, når natten falder på. Den laveste temperatur målt i marts er minus 27°C, i april minus 19°C og i maj minus 8°C.

5.    Morgentågen letter
Morgentåge, dis og drilske, lave skyer fulgt af opklaring og sol om eftermiddagen. Det er et klassisk forløb af en forårsdag. Først på dagen bruger Solen sin energi på at fordampe skydråber i tåge og lave skyer. Når det er sket, bryder Solen igennem og skinner ned på os. Men fugten findes fortsat i luften som usynlig vanddamp, så i løbet af aften- og nattetimerne, når temperaturen falder, kondenserer fugten til skydråber igen. Så vender tågen og de lave tågeskyer tilbage.

6.    Havgusen ruller
Når varm og fugtig luft i foråret - hyppigst fra sydvest - driver op over det endnu kolde hav, opstår havtåge. Hvis den ruller ind over land,
kalder vi den havgus, og den sænker temperaturen
mærkbart. Hvor det før var pænt solskinsvejr og
lunt, falder temperaturen ned til havets, og man
kommer ind i en tyk og fugtig mur af tåge.

8.    Østenvinden bider
Østenvind er hyppig om foråret, når det kolde, kontinentale vinterhøjtryk over Europa er brudt ned, mens det tilsvarende højtryk over Skandinavien eller Rusland er intakt. Da luften over kontinentet fortsat kan være isnende kold, og da situationen er ret stabil, kan vi få blæsende og bidende koldt, men også klart og solrigt vejr i dage- eller ugevis.

9.    Havet bider (også)
Vand varmes langsommere op end luft på grund af sin større varmefylde. Derfor er havet omkring Danmark koldt langt ind i foråret og forsommeren. Typisk passerer vandet langs Danmarks kyster først 10°C i starten af maj og 15°C midt i juni. *Brrrr*.

10.    Polarfronten passerer
Mange lande i Nordvesteuropa har et ordsprog om, hvor ustadigt vejret periodevist er om foråret. I Holland siger de f.eks. "April doet wat hij wil" (april gør som den vil). I Danmark har vi en både alders- og kønsdiskriminerende udgave i vejrvarslet "Aprilsvejr og unge piger er ikke til at stole på". Forklaringen på, at en periode i foråret 'gør, som den vil', er, at den såkaldte polarfront flytter fra at befinde sig syd for os i løbet af vinteren til at befinde sig nord for os om sommeren. Der går ofte et stykke tid, hvor polarfronten svinger frem og tilbage og gør vejret ustadigt, så vi får en dag med regn, en med blæst, en med tøsne fulgt af en strålende forsommerdag.