Hvad skal du forvente, når DMI varsler skybrud?

"Når vi forudsiger byger, så forudser vi en risiko for et område - ikke præcis hvor bygerne vil falde", forklarer han.
"Vi vurderer potentialet for bygedannelse og til dels også, hvor meget vand der samlet set falder, men vi kan ikke give præcise detaljer på fordelingen".

Et varsel om skybrud, som gælder f.eks. alle kommunerne på Fyn, betyder altså ikke, at alle kommuner på Fyn nødvendigvis vil opleve skybrud, men at der er risiko for en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder.
"Den risiko udmønter sig så i, at der falder meget regn nogle steder og måske slet intet andre steder", påpeger Knud-Jacob Simonsen.

Et værktøj for politi og beredskab

Oprindelig var DMI's varsler rettet mod det danske beredskab. Og kriterierne for, hvornår et fænomen skal varsles, fastlægges stadig i et samarbejde med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen.

Med internettet og dmi.dk er varslerne dog gået hen og blevet et meget populært redskab for medierne og for almindelige mennesker, som selv tjekker tagrender og kælderafløb, når vi varsler skybrud og sikrer vinduer og løse genstande, når vi advarer om en storm i anmarch.

"Og det er rigtig godt, at vi på den måde kommer bredere ud med varslerne", mener Knud-Jacob Simonsen.
"Der må da alt andet lige være mere samfundsøkonomi i at undgå skader end efterfølgende at pumpe kældre tomme og erstatte elektronik, bøger og møbler".

Summasummarum

Når vi varsler skybrud, så betyder det altså, at der er risiko for store mængder regn på kort tid. Og dermed er der grund til, at du forsøger at forebygge eventuelle problemer i det omfang, du kan.

Holder det alligevel tørt, netop hvor du er, så er det ikke nødvendigvis, fordi vejrudsigt og varsel tog fejl, men fordi regnen faldt et andet sted inden for det samlede område, hvor risikoen var til stede.