Rekordvarm maj antyder klimaændringer
Temperaturen i maj var så ekstrem, at den er næsten umulig at forklare, hvis ikke klimaet er under forandring. Forskere forklarer fænomenet
Mange af os nød den varme maj, der netop er overstået - ikke mindst med baggrund i sommeren 2017, der var en af de ringeste i danske vejrhistorie.
Maj 2018 endte med et gennemsnit på 15,0°C og dermed som den klart varmeste, der er målt i de 145 år, hvor DMI har registreret landsdækkende temperaturer. Det er 1,2°C varmere end den tidligere rekord og hele 4,2°C over den gennemsnitlige temperatur for måneden i klimanormalperioden 1961-1990.
Varm maj kræver held
Den ekstreme rekord har derfor fået klimaforskerne ved DMI til at kigge maj nærmere efter i sømmene for at se, om der er åbenlyse forklaringer på, hvordan den blev så varm.
"Først og fremmest, så kræver en varm maj held", siger klimaforsker Martin Stendel.
"Det er ikke nok med 31 varme dage i træk. De skal også falde fra den 1. til den 31. Rykker det blot en uge den ene eller den anden vej, så får vi en gennemgående fin og varm maj, men uden rekord".
Maj 2018 er dog ikke den eneste maj, hvor højtryk med solrigt vejr har domineret på præcis det rigtige tidspunkt. Det er sket flere gange før; blandt andet i 1889 og igen i 1947, som nu er no. 2 og 3 på listen over Danmarks varmeste maj-måneder med hhv. 13,8°C og 13,4°C. Men hvorfor var 2018 så endnu varmere?
Opvarmning skubber bagpå
"Vi kan se, at meget høje maj-temperaturer er uhyre sjældne. Kigger vi på hele dataserien, så er det dog tydeligt, at en gennemsnitlig maj langsomt, men sikkert, er blevet varmere og varmere", siger Martin Stendel.
I gennemsnit er Danmark nu mellem 1 og 1,5°C varmere end i slutningen af 1800-tallet.
"Den bagvedliggende opvarmning skubber bagpå og gør alt andet lige maj-temperaturer som i år mere sandsynlige", siger han.
Hvor ekstrem, en maj med 15,0°C i gennemsnit er, viser en analyse, som Martin Stendels kollega Torben Schmith har udført.
Analysen er kørt af to omgange. En, der tager hensyn til den generelle opvarmning, og en, der ikke gør.
"Tager vi hensyn til den generelle opvarmning, så vil en maj som i år optræde hvert 400. år. Ignorerer vi den generelle opvarmning og insisterer på et stabilt klima, så kommer en maj som i år kun igen med meget længere end 1.000 års mellemrum", forklarer Torben Schmith.
Analysen afslører samtidigt, at maj 1889 var lige så usandsynlig i det daværende klima, som maj 2018 er i det nuværende.
Det er altså alene opvarmningen i den mellemliggende periode, der gør forskellen - en opvarmning, hvis globale udbredelse FN's klimapanel IPCC med stor sikkerhed fastslår, er menneskeskabte.
Martin Stendel kan kontaktes via DMI's pressetelefon på 39 15 75 09 eller mail kommunikation@dmi.dk.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk.
© DMI, 7. juni 2018
