Sne - 10 ting du måske ikke ved om det hvide pudder

1. Sne er et mineral
Et mineral skal opfylde fem krav. Det skal:

• være et fast stof
• kunne skrives som kemisk formel
• have sine atomer arrangeret i et krystalgitter
• opstå naturligt
• være uorganisk

Helt almindelig frosset vand (H₂O), dvs. is og dermed sne opfylder alle fem krav. Tjek selv efter.

2. Sne har en fremmed kerne
Sne er vanddamp-partikler, der fryser sammen, når atmosfæren er under 0°C. Før processen starter, skal der dog være en mikroskopisk kerne, som de kan starte med at 'klistre samme' på. Kernerne virker altså som katalysator og kan være støv, sod, salt m.m. Hvis atmosfæren er helt ren, kræver det under -38°C, før processen starter af sig selv uden en kerne.

3. Sne smelter til regn 
I de højder, hvor nedbøren opstår, er det stort set altid frost. Derfor starter regn ofte som sne. Mens sneen falder, stiger temperaturen dog, og er luften nær jordoverfladen varm nok, smelter sneen. Det sker dog ikke umiddelbart, men kræver et 'varmelag' på mindst 500 m., før al sne er blevet til regn.

4. Sne eksisterer i (mindst) 35 grundformer
Måden, et snefnug vokser på, ændrer sig ved selv små skift i fugtighed og temperatur. Det er derfor (talemåden påstår at), ikke to snefnug er ens. Der findes dog nogle grundformer, som går igen og igen. Sne-eksperter mener, at der eksisterer minimum 35 forskellige. Se dem her.

5. Sne fordamper uden at smelte
Sne kan forsvinde ud i den blå luft- selv i frostvejr. Processen kaldes 'sublimation', og går ekstra stærkt, hvis en kraftig og tør vind blæser hen over sneoverfladen. Det giver muligheden for, at sneen går direkte fra fast form - is - til gasform - vanddamp. Det er også rigtigt godt vejr at tørre tøj i.

6. Sne overlever plusgrader
Hvis et snefnug falder i en meget tør atmosfære, kan fordampning fra fnugget holde det koldt selv ved relativt 'høje' temperaturer. Teoretiske set kan det sne, selv om temperaturen er plus 7°C. Men så skal luftfugtigheden også være under 20%. Det ser vi aldrig i Danmark.

7. Sne understøtter liv
Ligger sneen i længere tid, kan den - præcis som flydende vand - understøtte algevækst og farves af det. Den røde (grøn)alge Chlamydomonas nivaliser f.eks. forklaringen bag lyserød 'vandmelon-sne', der efter sigende smager glimrende, men også giver mavebøvl.

8. Sne isolerer effektivt
Et lag nysne på jorden er 90 til 95% hulrum fyldt med luft, der ligger helt stille. Derfor stopper den effektivt både lydbølger og varme. De fleste ved, hvordan frisk sne dæmper lyde, men at 25 cm nysne isolerer lige så godt som 15 cm glasuld, er nok en overraskelse.

9. Sne reflekterer synlig lys
Sne er hvid. Derfor kan den overleve så længe. Hvis den var sort, ville den smelte hurtigt i solskin, selv ved lufttemperaturer under 0°C. Sneens hvide farve viser nemlig, at den reflekterer alle farverne i synligt lys, som ellers kunne omsættes til varme og smelte sneen. Ny sne reflekterer hele 80- 90%, mens gammel sne reflekterer mindre, rigtig gammel sne helt ned til halvt så meget.

10. Sne dækker hele Jorden (ved særlige lejligheder)
For godt 640 mio. år siden var Jorden dækket af is og sne fra polerne til ækvator. Tilstanden hedder sneboldjord og skyldes kludder i planetens indbyggede drivhusgas-termostat. Heldigvis formåede termostaten selv at rette klimaet op igen. Det tog blot ca. 15 mio. år.