2018: En ekstraordinær is-sæson i Arktis

I korte træk, har en kold sommer i Grønland og meget nedbør styrket Indlandsisen. Havisen har derimod været særligt udsat, på grund af høje vandtemperaturer samt varme vinde. Dette har medført, at et stort område nord for Grønland var isfrit i to perioder i henholdsvis februar og august. Læs med her for flere detaljer.

Vådeste maj i Grønland siden 1949 og en generelt kold og nedbørrig sommer

Mens danskerne svedte sig igennem en rekord-tør og solrig sommer, så det helt anderledes ud i Grønland.
Her var det nemlig helt modsat. Maj var rekordvåd, og sommeren i Grønland var både kold og nedbørrig.
Dette mønster, hvor lavtrykkene søger mod Grønland, mens højtryk dominerer over Skandinavien, eller omvendt, lavtrykkene søger mod Danmark, mens Grønland har højtrykspræget vejr – er velkendt. Det er til gengæld sjældent, at situationen er fastlåst så længe som i 2018.

Opfriskning af den fine hvide overflade og rekordlav afsmeltning

Den kolde og nedbørrige sommer i Grønland satte sine spor på indlandsisen - i bogstavelig forstand.
Den kolde sommer bød på hyppige snestorme på indlandsisen, hvilket genopfriskede den klare hvide overflade. Da farven hvid reflekterer flere af lysets stråler, blev isens albedo rekordhøj en stor del af sommeren.

Den høje albedo og den generelt kolde sommer medvirkede til at afsmeltningen af indlandsisen blev relativt lav, og placerer den gennemsnitlige afsmeltning som den laveste, i de 10 år der er målinger for.

Men før vi ånder lettet op, skal det nævnes at udbredelsen af ikke-snedækkede områder, til gengæld er øget i perioden 2000-2018.
Øgningen er ikke voldsomt stor, men peger i retning af, at der er mere afsmeltning, end der er opbygning af is siden 2000.

To usædvanlige åbninger i den tykke polaris

En vigtig spiller for klimaet på Arktis og jorden i det hele taget, er udbredelsen af havis.
Havisen er vigtig for klimaet, fordi den er lys og derfor reflekterer en stor del af solens stråler. Hvis havisen smelter, vil der være mere mørkt havvand, som varmes op, og på den måde bidrager yderligere til opvarmning.
Ved denne sæson-opgørelse er der flere ting, der peger på, at havisens tilstand ikke har det for godt:

• I starten af året var udbredelsen af havis den laveste i 40 år
• Både i februar og i august var der store åbne huller i den ellers faste og tykke polaris ved Kap Morris Jesup - verdens nordligste vejrstation. Isen i dette område er normalt flere meter tyk og meget stabil.
• Ved smeltesæsonens slutning var havisudbredelsen fortsat lav, med 2 millioner kvadratkilometer mindre is end for gennemsnitsperioden 1981-2000.

Ifølge Martin Stendel, Klimaforsker ved DMI, kan en fortsat opbrydning af havisen true havisens stabilitet. Hvis den flerårige is bryder op og driver sydpå (hvor den smelter), kan det få store konsekvenser for klimaet.
Hvis isen smelter om sommeren, som klimamodeller peger på, bliver tyk flerårig is erstattet af is, som kun dannes hen over vinteren. Det vil gøre det nemmere for isen at smelte væk henover sommeren, og som konsekvens kan somrene i Arktis blive helt isfri i den nærmere fremtid.
En så markant ændring i isdækket kan ikke undgås at få indflydelse på vores klima.

Hvis du har lyst til at læse flere detaljer og også læse om hvordan gletsjerne har det i Arktis eller vil læse flere detaljer, så findes sæsonrapporten både på dansk, engelsk, grønlandsk på http://polarportal.dk/en/news/2018-season-report/