DMI klar med bud på, hvordan 2018 kommer til at se ud i tal
Vi er vel inde i efteråret, og 2018 lakker mod enden. Faktisk er vi så tæt på, at vi kan komme med et første gæt på, hvordan året slutter. Vi har regnet på, hvor den samlede mængde af sol, nedbør og temperatur for hele 2018 højst sandsynligt lander.
Vi har helt styr på observationerne for 2018 frem til dags dato d. 19. september. Utallige målestationer, teknikere, programmører og klimatologer har arbejdet ihærdigt på at måle, indsamle og kvalitetssikre dataene om det danske klima. Det vejr, som vi endnu har til gode, kan meteorologerne fortælle os noget om. I går udkom den seneste sæsonprognose, som giver os et praj om, hvordan vinteren kommer til at arte sig.
Hvis man kombinerer de hidtidige observationer fra 2018 med vintervejrudsigten, står man tilbage med et velfunderet billede på, hvordan året som helhed kommer til at se ud.
2018 | 2006-2015 | 1961-1990 | ||||||
T | N | S | T | N | S | T | N | S |
9,4 | 700 | 1900 | 8,9 | 792 | 1722 | 7,7 | 712 | 1495 |
DMI’s bud på, hvordan 2018 ender med at se ud. T = middeltemperatur. N = nedbørsum. S = solskinstimer. 2018 sammenholdes her med gennemsnitsværdierne for perioden 1961-1990 og 2006-2015.
Middeltemperatur på ca. 9,4 °C
9.4 °C er en halv grad varmere end temperaturniveauet i 2006-2015. Vores varme sommer taget i betragtning, virker det måske ikke som så meget, men klimatolog Mikael Scharling forklarer: ”Maj og sommeren har været varme, men 2018 startede relativt køligt, og der er udsigt til et rimeligt almindeligt efterår og december”. Ender vi på de 9.4 °C bliver 2018 det 3. varmeste år, siden de landsdækkende registreringer startede i 1873.
Nedbørsum omkring 700 mm
2018 bliver omkring 90 mm tørrere end gennemsnittet for 2006-2015. På trods af den ekstremt tørre periode fra maj til og med juli, ender året som forventet og som helhed ikke specielt tørt. Vi lander langt uden for top-10 over tørreste år siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.
Solskinsum på små 1900 timer
Hvis vi ender med at have tastet rigtigt på lommeregneren, får 2018 næsten 180 flere solskinstimer end perioden 2006-2015. ”De ekstremt mange solskinstimer i perioden fra maj til og med juli kan gøre, at 2018 sniger sig op på førstepladsen som solrigeste år overhovedet siden DMI begyndte at registrere solskin i 1920”, uddyber Mikael Scharling.
Alt tyder dermed på, at vi til nytår, når vi står med champagne i glasset og kransekage på tallerkenen, kan se tilbage på et bemærkelsesværdigt vejrår, der i perioder har vist sig fra den mest ekstreme side hvad angår både varme, sol og nedbør .
Af Lærke Hansen
19. september 2018
