Stor forskel på 1,5 og 2: FN's klimapanel udgiver særrapport om 1,5 °C global opvarmning
FN's klimapanel har udarbejdet en særrapport, der vurderer, hvilke effekter en opvarmning på 1,5 °C i år 2100 vil have sammenlignet med en global opvarmning på 2 °C, og hvad der skal til, for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.
To års intenst arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur har resulteret i en ny omfattende rapport fra FN's klimapanel IPCC med fokus på en global opvarmning på 1,5 °C. DMI har som Danmarks kontaktpunkt i panelet været tæt involveret i arbejdet med rapporten.
Den er et videnskabeligt indspark til de internationale klimaforhandlinger og redegør for den betydning, det har for klimaet, om vi ender med en temperaturstigning på 1,5 °C eller 2 °C inden udgangen af århundredet.
Der er et stort spring mellem 1,5 °C og 2 °C
”Før rapporten var der stor usikkerhed om, hvad forskellen i klimapåvirkninger mellem 1,5 °C og 2 °C reelt betyder. Nu har vi et grundigt arbejde, der helt tydeligt peger på, hvorfor det er vigtigt at nå 1,5 °C-målet og også understreger, at det stadig er muligt at nå derhen,” fastslår Ruth Mottram, klimaforsker ved DMI.
Effekterne af den globale opvarmning omfatter arters uddøen, nedgang i biodiversitet, negative konsekvenser for sundhed, levebrød, sikkerhed for mennesker, fødevare- og vandforsyning, økonomisk vækst samt stigning i ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger, tørke og kraftig nedbør.
De negative konsekvenser af klimaforandringerne er større ved en global opvarmning på 1,5 °C, end de er i dag, men mindre end ved en global opvarmning på 2 °C.
Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C. For eksempel er stigningen i havniveau 10 cm mindre ved 1,5 °C i forhold til 2 °C global opvarmning, ligesom et isfrit hav i Arktis om sommeren forventes 1 gang pr. århundrede ved 1,5 °C og mindst 1 gang pr. årti ved 2 °C.
Ustabiliteter i Antarktis og afsmeltning af Grønlands indlandsis kan over flere hundrede år føre til adskillige meters havniveaustigning. Hastigheden og størrelsen af stigningen afhænger af de fremtidige udledninger. Tærsklen for at udløse disse ’tipping points’ kan ligge omkring 1,5 °C – 2 °C.
Ved en stigning på 1,5 °C kan vi forvente, at verdens koralrev indskrænkes med 70-90 %, mens tallet er helt oppe på over 99 %, hvis temperaturen øges med 2 °C.
1,5 °C kræver øget indsats
Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede, og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 °C pr. årti. Hvis temperaturen fortsætter med at stige i samme takt, som den gør nu, når vi derfor 1,5 °C om 12-34 år. Opvarmningen er to til tre gange højere i Arktis end det globale gennemsnit.
For at begrænse opvarmningen til 1,5 °C i slutningen af århundredet er det nødvendigt med globale CO2-reduktioner på 45 % i 2030 i forhold til 2010, og udledningerne skal nå nul omkring 2050.
Alle udledningsscenarier, der leder til 1,5 °C, involverer såkaldte negative udledninger, hvor CO2 skal fjernes fra atmosfæren. Det kan gøres i form af f.eks. skovrejsning eller bioenergi med kulstofopsamling og lagring, CO2-optag i jorden, geologiske processer og CO2-optag i havet. Muligheden for at fjerne CO2 fra atmosfæren i stor skala er begrænset og forbundet med risici bl.a. hvad angår metodernes bæredygtighed.
Hvis den globale opvarmning skal holdes nede på 1,5 °C, er det nødvendigt med hurtige og omfattende omstillinger på mange områder. Det indbefatter energiproduktion, land og skovbrug, industri, byer, infrastrukturer og transport.
Ændringerne skal være større og mere omfattende end nogensinde før og reducere udslip af CO2 markant. F.eks. er alle de scenarier, der holder temperaturstigningen nede på 1,5 °C, afhængige af, at andelen af vedvarende energi udgør 70-85 % af elektricitetsforsyningen i 2050.
For en begrænsning i temperaturstigningen til 2 °C gælder det, at CO2 reduceres med 20 % i 2030, og at udledningerne skal nå nul omkring 2070.
Både hvis vi skal holde os på 1,5 °C og 2 °C gælder det, at der samtidig må reduceres kraftigt i øvrige typer drivhusgasser udover CO2.
Med de ambitioner, der er meldt ind i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger, vil vi ikke kunne holde stigningen på 1,5 °C, men rammer sandsynligvis en global opvarmning på 3 °C i år 2100.
En omfattende arbejdsproces
Over 200 forfattere har gennemgået og sammenstillet information fra 6000 forskningsartikler i rapportens 800 sider. Rapporten har i to omgange været i høring blandt eksperter, og forfatterne har forholdt sig til 42.000 kommentarer.
Danmark blev repræsenteret af to DMI-medarbejdere ved mødet i Korea i uge 40, hvor rapporten blev endelig godkendt. Her sikrede hovedforfatterne, sammen med regeringsrepræsentanter fra op mod 195 lande, at rapportens sammendrag til beslutningstagere er forståeligt, relevant og er fagligt korrekt.
Det er en omfattende proces, men den er essentiel. Den er med til at sikre klimapanelets rapporter deres store troværdighed, hvilket giver dem en væsentlig rolle, når man senere på året fortsætter de internationale klimaforhandlinger.
Rapporten blev offentliggjort kl. 03 natten til mandag d. 8. oktober på IPCC’s hjemmeside.
For generel information om FN’s klimapanel og deres arbejde, kan du læse temaet FN’s klimapanel.
Af Tina Christensen og Majken Salomon Hesse
Redaktion Lærke Hansen
8. oktober 2018
