Varm luft har givet mere sne på Grønlands iskappe
De sidste par dage har meget varm luft over den sydøstlige del af Grønland, medført ekstraordinært meget sne langs Grønlands østkyst. Det lyder umiddelbart som en modstrid, men der er en god forklaring.
Mange i Skandinavien vil huske sommeren 2018 for at være varm og tør. I Grønland var situationen derimod en anden, og både langs øst- og vestkysten var det køligt med en hel del nedbør.
Denne sammenhæng, ”den nordatlantiske vippe”, er ikke ny viden og blev beskrevet allerede i 1770-erne af den danske missionær Hans Egede.
I perioden april til oktober i år gav dette fastlåste vejrmønster høje temperaturer og meget tørt vejr i og omkring Skandinavien, mens det ofte var koldt, vådt og blæsende i Grønland og på Island.
Nu er situationen derimod vendt.
Den kolde luft ligger nu over en del af Europa, mens meget varm luft fra subtroperne har bevæget sig mod nord over Danmarksstrædet og den grønlandske østkyst.
Det betyder ikke, at folk i Tasiilaq har fundet shorts og t-shirt frem. Men det har bragt temperaturen op omkring eller lige over frysepunktet – og det har medført enorme mængder nedbør med til øen.
Forklaringen skal findes i luftens temperatur, idet temperaturen er altafgørende for, hvor meget vanddamp, luften kan bære.
Varm luft kan bære betydeligt mere vanddamp end kold luft. Ved en temperatur på 0°C kan luft indeholde 6 gange så meget vanddamp som -20°C kold luft kan.
Så når temperaturen stiger og lander tæt på frysepunktet, kommer der langt mere sne, end ved de normale tocifrede minusgrader. Og det er netop det, der er sket de sidste få døgn i Grønland.
Sammenhængen mellem global opvarmning og mere is
Mere nedbør og dermed også store mængder sne, især i Arktis, er altså en konsekvens af den globale opvarmning. På lang sigt vil opvarmningen dog gøre, at der vil smelte mere is end der bygges op med sne, og derved vil isens masse gradvist blive mindre.
Af Klimaforsker Martin Stendel
Redigeret af Herdis Preil Damberg
22. november 2018.
