Efteråret huskes for mudder, regn og en grå afslutning
Efteråret skrev sig solidt ind i dansk vejrhistorie med sine rekordhøje nedbørsmængder. September og oktober var meget våde, mens novembers mange gråvejrsskyer kun kastede lidt over den normale nedbørsmængde af sig. Efterårsstormene udeblev trods indslag af kraftig blæst, og der var kun enkelte lokale islæt af vinterstemning med snefnug.
Efteråret er overgangen mellem sommer og vinter og byder derfor på en del kontraster. Temperaturmæssigt var der dog intet usædvanligt over dette efterår, men nedbørsmængderne var til gengæld historiske, selvom de enkelte måneder hver især ikke slog nogen nedbørsrekorder.
To syvendepladser i rap banede vej for nedbørsrekorden
Det var især september og oktober, der var våde. Her faldt der henholdsvis 130,3 og 129,3 mm nedbør, hvilket er et stykke fra rekorderne på 162 mm og 177 mm. Begge nedbørsmængder rakte dog til syvendepladser for de vådeste af disse måneder i dansk vejrhistorie. November endte med sine 89,4 mm kun på lidt over en gennemsnitlig nedbørsmængde, men samlet set blev efteråret rekordvådt med 348,9 mm nedbør. Den tidligere nedbørrekord var fra 1967 på 327 mm.
Paraply, gummistøvler og regntøj var der derfor rigeligt brug for dette efterår. Antallet af dage helt uden nedbør i Danmark var meget få, og holdt regnen endelig pause, var der store mudderpøle og vandpytter fra tidligere regnvejr.
November var ingen solstrålehistorie
I modsætning til september og oktober, der med henholdsvis 133,1 og 90.5 solskinstimer bød på omkring den normale mængde stråler, var november meget grå. Novembers samlede antal solskinstimer endte på beskedne 34,7 timer. Det er noget under gennemsnittet på 52 timer for referenceperioden (2006-2015), men dog noget mere end den solfattigste november nogensinde, der blot bød på 19 timer tilbage i 1993. De mange gråvejrsskyer kastede dog som nævnt ikke væsentligt mere vand af sig end normalt.
Næsten snefrit og lidt lunt
Efterårets varmeste dag viste sig også at være den første. Den 1. september strøg temperaturen op på sommerlige 26,3 grader, og det var også den eneste gang, vi kom til at bevæge os over 25 grader (defineret som et meteorologisk sommerdøgn).
Den første officielle nattefrost kom ved Horsens om aftenen den 5. oktober, og den følgende nat bød på let frost flere steder i landet.
Efterårets laveste temperatur røg ned på 5,5 graders frost, hvilket ikke er specielt meget for årstiden. Gennemsnitstemperaturen endte en smule til den lune side på 9,5 grader. Normalen (1961-1990) for efteråret er på 8,8 grader.
DMI har cirka 75 officielle snestationer, første gang der blev målt officielt sne var helt henne i slutningen af efteråret, da der den 29. november kom målinger på 1 cm i den nordlige del af Jylland.
Snemålingerne foretages manuelt med tommelstok klokken otte om morgenen, derfor kan der godt være faldet sne tidligere på efteråret, som bare er smeltet væk inden tommestokken kom frem. Det var tilfældet i år, hvor efterårets første sne faktisk faldt den 5. november og blev dokumenteret i billeder i diverse medier. Sneen forsvandt dog hurtigt og var en lokal `fornøjelse´. Mange danskere mangler således fortsat at se vinterhalvårets første snedække.
Blæst blev aldrig til storm
Efterårets højeste målte middelvind ramte 22,4 m/s (stormende kuling), og det kraftigste vindstød blæste sig op på 29, 8 m/s (stærk storm). Således udeblev efterårsstormene helt, men der var flere dage med kraftig blæst. September og oktober indeholdt nemlig mange døgn med kuling eller hård kuling mindst et sted i Danmark - til tider med vindstød af stormstyrke. I november var der kun et enkelt døgn, hvor der blev målt vindstød af stormstyrke.
Alt i alt kan man sige, at efteråret vil blive husket for sine rekordhøje nedbørsmængder, mens de andre vejrparametre ikke skilte sig væsentligt ud.
Af Jesper Eriksen
2. december 2019
