Ekstreme snemængder i Arktis sidste år udfordrede formering hos flora og fauna
2018 var et særdeles snefyldt år i Arktis. Mængderne af fnug lå i så lang tid og så højt, at det gjorde det yderste svært for dyr og planter i området at reproducere sig. De store snemængder understøtter antagelsen om, at klimaforandringerne medfører mere ekstremt vejr.
Biologer har fundet ud af, at på grund af et voldsomt stort snefald i området omkring forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland i 2018, har dyr og planter i området næsten ikke kunnet nå at formere sig.
Klimaforsker Martin Olesen fra DMI har undersøgt, om mængden af sne i Nordøstgrønland var kendetegnende for hele Grønland og måske endda store dele af det Arktiske område.
Konklusionen var at ja, det var et faktum for Arktis generelt, at det hvide drys i 2018 ankom i mængder, der langt oversteg det normale niveau. Det betyder højest sandsynligt, at det i hele området har været særligt svært at være dyr eller plante.
Studiet pointerer, at flora og fauna godt kan håndtere et eller få år med ekstremt hårde vilkår, som det sås i 2018. Det egentlige problem opstår, hvis der kommer usædvanligt meget sne ofte eller flere år i træk. I så fald vil det for alvor begynde at tære på bestandene af pels- og bladklædte beboere i Arktis.
Det er netop bøtten med mere ekstremt vejr, som klimaforandringerne lukker op for.
Flere rekorder i alle retninger
Martin Olesen pointerer det mest slående ved undersøgelsen af det massive snefald:
”Resultatet er i tråd med de forventede effekter af klimaforandringerne. Vi har forudset, at en af følgerne af den globale opvarmning er mere ekstremt vejr med større udsving og dermed mere ’rekord-vejr’. Og rekorderne forventes at stikke ud i alle retninger – både når det gælder varme, tørke og stormfloder, men også kulde og store snemængder.
Vi går ud fra, at snefald af denne størrelse i Arktis vil ske igen, men det er for tidligt at sige, hvor ofte det vil ske.”
På et tidspunkt må man dog forvente, at den grundlæggende stigende globale temperatur vil ’overhale’ de rekorder, der har med kulde at gøre.
Data på tværs
For at få overblik over snefald tilbage i tiden er der både brugt data fra det europæiske samarbejde ECMWF og DMI’s egne data. Kortet ovenfor til venstre, som viser snefald på Grønland, er udformet på baggrund af DMI’s data. Kortet til højre bygger på data fra ECMWF og dækker hele det Arktiske område.
Det er første gang, DMI har kigget på snefald i Arktisk på denne måde. Og det er første gang, vi har kombineret vores viden om atmosfærens udvikling med udvikling af dyr- og planteliv på disse breddegrader.
Der er udsigt til mere forskning på området.
Læs hele studiet.
Af Martin Olesen og Lærke Krogaard Hansen
18. oktober 2019
