Grønland og Arktis: En smeltende varm sæson
Grønland har været igennem et varmt og tørt forår og sommer. Varmen har både konsekvenser for afsmeltning af indlandsis samt havisen, som flere gange i år har ligget rekord lavt i udbredelse.
Der er ingen tvivl om at Grønland har ligget lunt i svinget i år, og henover månedsskiftet har varmen fra Europa fået kviksølvet godt op i det røde felt på flere termometre i Grønland.
Både seniorklimatolog, John Cappelen, klimaforsker Ruth Mottram og havisforsker Rasmus Tage Tonboe, kan bekræfte, at Grønland går igennem en usædvanlig varm periode for tiden, og det er ikke uden konsekvenser.
John Cappelen, Seniorklimatolog ved DMI, har kigget målinger for første halvår samt juli igennem, og konkluderer uden tøven, at det både har været varmt og tørt i flere måneder i Grønland.
”Det varme forår og sommeren indtil nu har kastet et par varmerekorder af sig, og flere der var tæt på. Maj og juni har også haft nogle nedbørrekorder i den tørre ende.”
Selvom det ikke har skortet på varmerekorder i Grønland i år, så taler nedenstående figur alligevel for sig selv. Røde felter er måneder, hvor gennemsnitstemperaturen har været højere end gennemsnittet. Grønne felter er måneder, hvor gennemsnitstemperaturen har været lavere end gennemsnittet.
Overvægten af røde felter er ikke til at overse.
*Der har desværre manglet målinger i denne måned, hvorfor en gennemsnitstemperatur ikke er mulig at beregne.
Høj afsmeltning af indlandsis og rekordlav udbredelse af havis
Vejret varierer fra år til år, og særligt dette år, ser ud til at blive varmt. Varmen kan ikke undgås at få en effekt på indlandsisen, som over de seneste år har mistet en del is.
Ifølge Ruth Mottram, klimaforsker ved DMI, vil vi formentlig ende med en noget større afsmeltning af indlands og gletsjeris, når smeltesæsonen er omme, men rekorden fra 2012 får ret sikkert lov at stå.
”Smeltesæsonen startede meget tidligt i år, og med vedvarende varmt og tørt vejr i Grønland siden april har det allerede nu ledt til en meget stor afsmeltning. For tiden ligger vi næsten 40 % over det normale, hvad angår afsmeltning. Den største afsmeltning, vi har målt, var dog i 2012. Her var afsmeltningen ekstremt høj, og de mængder ser vi ikke ud til at komme op på i år,” forklarer Ruth Mottram.
Afsmeltning er helt normal for årstiden – det er mængden, der er opsigtsvækkende.
”Det er vigtigt at være bevidst om, at juli er den måned, hvor der smelter mest is. Og det er ikke overraskende at se store mængder smeltevand her i juli. Men dette år har den vedvarende varme og sparsomme nedbør medført ekstraordinært stort massetab på indlandsisen, og vi forventer at smeltesæsonen for 2019 ender tæt på en top 5,” uddyber Ruth Mottram.
Se mere om indlandsisens massebalance her: Polar Portal
Men det er ikke kun indlandsisen som smelter. Det gør havisen også. Allerede i foråret var udbredelsen af havis rekordlav, og den varme sommer har bestemt ikke hjulpet. Lige nu er havis-udbredelsen i Arktis rekordlavt for årstiden og juli blev også den juli måned med mindst is i de 40 år man har målt med satellit.
Ifølge havisforsker, Rasmus Tage Tonboe, har havissæsonen været ekstrem indtil nu.
”Havisen begyndte at smelte tidligt i år – i nogle områder startede havisens opbrud en hel måned tidligere end normalt. De områder, hvor havisen allerede forsvandt i juni, er blevet opvarmet af solen sådan at de lige nu er op til 4 grader varmere end normalt blandt andet i Baffin Bugten på den Grønlandske vestkyst, Laptevhavet og Karahavet nord for Sibirien. Det varme havvand smelter mere is og kommer til at hæmme opfrysningen, der normalt starter i slutningen af september,” fortæller Rasmus Tage Tonboe.
Den kraftige afsmeltning får også en selvforstærkende effekt.
”Det vi ser lige nu, er en selvforstærkende proces, hvor afsmeltningen giver endnu mere afsmeltning. Når havisen begynder at smelte og forsvinder, bliver solens varme optaget i vandet eller isen i stedet for at blive reflekteret. Den ekstra varme giver mere afsmeltning.” uddyber Rasmus Tage Tonboe og afslutter med en væsentlig pointe: ”Den type af selvforstærkende processer i Arktis gør, at globale temperaturstigninger bliver forstærket i Arktis med en faktor to eller mere, og det er blandt andet derfor, at de klimaforandringer der foregår lige nu rammer Arktis særligt hårdt.
Af Herdis Preil Damberg
12. august 2019.
