I dag er det Ozonlagets Dag

Tilbage i 70´erne og 80´erne blev det klart, at den hidtidige udledning af ozonnedbrydende stoffer var begyndt at skade ozonlaget voldsomt, og nedbrydningen ville fortsætte og få store konsekvenser for livet på jorden, hvis ikke der blev grebet ind hurtigt.
Men selv med en hurtig indgriben, ville det, på grund af stoffernes lange levetid i atmosfæren, vare mange år, før de første resultater ville vise sig.
En total genopbygning af ozonlaget til før 1980-niveau ville altså være et langvarigt projekt.

Så det var med stor glæde, at en stor del af verdens nationer gik sammen - den 16. september 1987 - og lavede en aftale, også kaldet Montreal-protokollen.
Montreal-protokollen gik ud på at begrænse produktion og udledning af ozonnedbrydende gasarter, og vedtagelsen har netop bremset den negative udvikling og senere forventes at kunne se en mindre bedring. Montreal-protokollen må dermed siges at have været en succes.

Datoen, hvor Montral-protokollen blev vedtaget, er derfor noget helt særligt for ozonlagets udbredelse, og kaldes derfor Ozonlagets dag.
I år er temaet for Ozonlagets dag - meget sigende “32 Years and Healing”.

”32 Years and Healing” – og lidt flere detaljer om ozonlagets tilstand

Der vurderes, at Montreal-protokollen, og adskillige senere tilføjelser og justeringer, har reduceret udledningen af ozonnedbrydende stoffer med 99 %.

Sidst i 90’erne kunne man se, at indgrebet begyndte at virke, og i 2014 kunne man konstatere de første sikre tegn på, at en genopbygning var i gang.

Ifølge den seneste vurdering af ozonlaget, fra 2018, fremgår det, at ozonlaget generelt er genopbygget med 1-3 % pr. 10 år siden 2000.
Hvis den tendens fortsætter, vil ozonlaget over den nordlige halvkugle være helt genoprettet i 2030’erne. Den sydlige halvkugle må vente yderligere ca. 20 år, mens ozonlaget over de syd-polare egne først er helet omkring år 2060.

Hvis vi ikke havde gjort noget...

Vigtigheden af indsatsen mod de ozonnedbrydende stoffer understreges af en undersøgelse, der vurderer, at uden denne begrænsning, ville der frem mod 2030 på verdensplan konstateres 2 mio. flere tilfælde af hudkræft om året.

En “sidegevinst” ved hele indsatsen er, at de ozonnedbrydende gasser også er meget kraftige drivhusgasser. Uden indsatsen, der startede med vedtagelsen af Montreal-protokollen, ville disse have bidraget til den globale opvarmning med noget, der svarer til effekten af 130 mia. tons CO₂.

Det går bedre – men vi skal stadig passe på

Men der er også malurt i bægeret.
De ozonnedbrydende gasser blev afløst af HFC-gasser. HFC-gasser har vist sig at være kraftige drivhusgasser, og derfor har den seneste tilføjelse, kaldet Kingali Amendment, der trådte i kraft i år, indført reguleringer af HFC-gasser.
Målet er at reducere udledningen med 80 % over de næste 30 år.

Der er altså god grund til at vi alle fejrer “Ozonlagets Dag”, og udover regulering af HFC-gasser er der også andre faktorer, som kan spille ind, i forhold til om den forventede heling af ozonlaget nu også vil ske:

• Der skal holdes øje med nye industrielle gasser og deres mulige effekt på ozonlaget.
• Der skal kontrolleres, om de gasser, der allerede er omfattet af Montreal-protokollen også reguleres som aftalt. De seneste år er der konstateret et øget udslip af CFC-11 gassen, som burde være udfaset.
• Det skal undersøges om klimaændringer vil påvirke ozonnedbrydningen.

Udover at landene bag Montreal-protokollen forpligtigede sig til at begrænse
udslippet af ozonnedbrydende gasser, forpligtigede de sig også, med Wiener-konventionen i 1988, til at overvåge ozonlaget og dets udvikling.
For Danmarks vedkommende er dette arbejde blevet varetaget af DMI siden 1991, med daglige målinger i Grønland og København.

Læs mere om ozonlaget her:

Temaforside Ozonlaget og UV-stråling