Klimaforandringer påvirker havmiljøet i Østersøen
Verdenshavene påvirker vores klima, vejr og økosystemer og har derfor stor betydning for livet på jorden. Derfor er det vigtigt, at vi passer på dem og overvåger dem. DMI indgår i et europæisk samarbejde, hvor der holdes øje med havene i Europa, og et kig på Østersøens tilstand, efter et varmt 2018, viser klare tegn på, at vejret og klimaet ændrer sig.
Sammen med det Tekniske Universitet i Tallinn, Estland og partnere fra Finland, Sverige og Tyskland laver DMI årligt en rapport om Østersøens tilstand. Rapporten er et billede på Østersøens her-og-nu-tilstand, og meget tyder på, at klimaforandringer kan aflæses i Østersøens tilstand.
Dette år bærer Østersø-rapporten også tydeligt præg af, at sommeren 2018 var ekstremt varm i Norden, men ser man på resultaterne over en længere årrække, er der meget som peger på, at klimaforandringer kan skabe problemer for dyreliv og økosystemet i Østersøen.
Varmere vand, mindre ilt og færre torsk
Østersøen er et lukket bassin, hvorfor tilførsel af ilt og ”nyt vand” udefra er altafgørende for, at Østersøen kan opretholde sit økomiljø, og at dyrelivet trives. Den eneste vej for nyt vand ind i Østersøen er gennem Storbælt, Lillebælt og Øresund.
Siden målingerne i Østersøen startede er det tydeligt at:
- Overfladetemperaturen i Østersøen er stigende
- Havisudbredelsen om vinteren bliver gradvist mindre
- Der går længere tid imellem store ”indstrømninger” af iltholdigt bundvand fra Nordsøen, gennem de danske farvande. Derved opstår der iltsvind, og mængden af torsk i Østersøen er faldende som af konsekvens af dette.
Havisen i Østersøen bliver mindre udbredt
Efter en relativt mild vinter er havisens udbredelse for 2018 meget lille. Det er almindeligt med store forskelle i isbredelsen fra år til år, men ser man på gennemsnit over længere tid, er der tendens til, at isudbredelsen i Østersøen gradvist bliver mindre. Og det er en konsekvens af langsomt stigende temperaturer i Norden på grund af klimaforandringer.
Nordsøen bringer salt og ilt til bunden af Østersøen
Vandet i Østersøen er relativt ferskt, og eneste kilde til saltvand er gennem de smalle danske stræder, som forbinder Østersøen med Kattegat og Nordsøen.
Nordsø-vandet indeholder både mere salt og ilt, og derfor er indstrømning af Nordsø-vand vigtig for økosystemet - særligt på bunden af Østersøen.
Ifølge Jun She, Ph.d. og Chefkonsulent for oceanografi ved DMI, var der før 1980’erne årligt kraftige indstrømninger fra den iltholdige Nordsø. Nu sker det langt mere sjældent.
Færre af disse store indstrømninger af iltholdigt vand er med til at skabe iltmangel på bunden af Østersøen og påvirker derved økosystemet og fiskebestanden - særligt torskebestanden er under pres.
De kraftigste indstrømninger fås ved, at længerevarende stærk østenvind afløses af en kraftig vestenvind. Så når der måles færre indstrømninger, tyder det på, at vejrmønsteret ændrer sig – formentlig på grund af klimaforandringer.
En anden ting, som også påvirker ilt-indholdet og dermed økosystemerne og dyrelivet i Østersøen, er opblomstring af blå-grønalger.
Blå-grønalger opstår om sommeren og trives i varmt og stillestående vand.
Ud over at give grumset vand, man ikke må bade i, giver de også iltsvind. Når algen dør, synker den nemlig til bunds og optager ilt fra bundmiljøet.
Varme somre med relativt lidt vind er derfor heller ikke godt for Østersøen, idet algen er med til at tære på de i forvejen få resurser af iltindholdet på bunden.
Fakta
The Copernicus Marine Environment Monitoring Service (CMEMS) er et europæisk samarbejde, som står for at overvåge havene omkring Europa.
DMI er hovedaktører sammen med det tekniske universitet i Tallinn i forhold til at overvåge Østersøens tilstand.
Rapporten er et tværgående samarbejde, hvor både SMHI (det svenske meteorologiske institut), FMI (finske meteorologiske institut), BSH (det tyske maritime og hydrologiske institut) og TTU (Tekniske Universitet i Tallinn) deltager sammen med DMI.
Rapporten om Østersøen giver en 4-dimensionel beskrivelse af Østersøens fysiske og biokemiske tilstand, og den er en reference-rapport, som skal være grundlag for beslutningstagere i den europæiske kommission.
Den fulde rapport kan findes her http://marine.copernicus.eu/science-learning/ocean-state-report/
Af Herdis Preil Damberg
11. april 2019
