Nyt brandfareindeks

Sidste års rekord varme og tørre sommer fik for alvor gjort tørke til et synligt fænomen i Danmark.

DMI’s tørkeindeks var i lange perioder rødglødende, og vandings- og afbrændingsforbud blev hverdagskost.
Tørkeindekset fortæller dog ikke alt om risikoen for brand, og derfor spirede tanken om, at lave et egentligt brandfareindeks for Danmark– det er nu blevet en realitet.

”Det er glædeligt, at de kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen og DMI nu alle bidrager med information om brandfare på én fælles side til gavn for borgerne,” fortæller Knud-Jacob Simonsen, som er beredskabschef på DMI.

Brandfareindekset læner sig op ad det canadiske Fire Weather Index-system (FWI), men skalaen er tilpasset danske forhold.

Se det nye brandfareindeks her.

Kort fortalt bygger brandfareindekset på meteorologi og jordbundsforhold. Der er mange parametre, der skal tages højde for, når man skal vurdere brandfaren. Hvor tør er jorden og vegetationen? Hvordan bliver vejret - kommer det til at regne, og hvor meget vil det fx blæse?

Når de mange parametre kombineres gennem forskellige indekser, så får vi et mål for risikoen for brandfare. Altså om en brand kan starte, og hvor hurtigt den kan sprede sig i forhold til det tilgængelige brandbare materiale og de gældende vejrforhold? Brandfareindekset indeholder således både indeks for tørke i jordbundens forskellige lag og en vurdering af, hvor hurtigt og hvor meget en eventuel brand kan udvikle sig.

Brandfareindekset er en specialiseret udgave af tørkeindekset

DMI har i 10 år haft et tørkeindeks, og det giver allerede et mål for, hvor ”tørt” landskabet er i Danmark. Man kan derfor rettelig stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan brandfareindekset i forhold til tørkeindekset?

Først og fremmest bygger brandfareindekset på prognoser og kigger to dage frem i tiden, mens tørkeindekset baserer sig på observationer og beregnes tilbage i tid.

• Tørkeindekset estimerer, hvor meget fugtighed der er i et samlet jordlag, nemlig det jordmagasin som planterne har til rådighed.
• Brandfareindekset skelner mellem jordens fugtighed i flere jordlag bl.a. i de allerøverste jordlag, som jo især er vigtige, når det gælder brandfare. Samtidigt indgår der også information om fx vindforholdene på jordoverfladen, der jo er med til at sige noget om, hvor hurtigt en evt. brand breder sig.

Tørkeindekset vil fx ikke ændre sig meget, hvis det ligger omkring 9 eller 10 – og der falder lidt regn. Det vil fortsat ligge i samme høje niveau, da det udtrykker et gennemsnit af vandkapaciteten i det øverste relativt tykke jordlag. Til sammenligning vil brandfareindekset reagere mere tydeligt på et lignende regnvejr, da det netop indeholder indeks, som vurderer effekten af en regnvåd overflade.

Kort sagt: Brandfareindekset reagerer relativt hurtigt på omskifteligt vejr, så det kan afspejle den reelle brandfare. Tørkeindekset er derimod mere robust over for hurtige skift i vejret og viser, hvor meget fugt planterne har til rådighed i jordmagasinet.