Vådeste marts nogensinde
Aldrig har nedbørsmålerne arbejdet så hårdt i en marts måned, som tilfældet har været i 2019. Og det bemærkelsesværdige stopper ikke her, for måneden blev samtidig den sjettevarmeste marts nogensinde.
Vandstanden har stået rekordhøj i glastragtene rundt om i haverne – så høj, at vi har en ny førsteplads og dermed vådeste marts, som DMI nogensinde har registreret.
106 mm blev det til i alt, og det meste af nedbøren faldt i de første 2-3 uger af måneden. Dermed er der seks millimeter ned til den tidligere rekordholder fra 1978.
Og en rekord kommer sjældent alene, eller hvad man siger. Måneden blev nemlig samtidig den sjettevarmeste marts målt af DMI. Og de to ting hænger sammen:
”At marts er varm på trods af meget regn og skyer kan virke lidt selvmodsigende. Sagen er den, at skydækket har forhindret nattetemperaturen i at falde, og det har resulteret i en høj middeltemperatur,” forklarer klimatolog Mikael Scharling.
Sjettepladsen deles med marts fra 1989.
Runder vi den sidste parameter, som man ofte kigger på - soltimer - har marts været solfattig i forhold til referenceperioden 2006-2015, men ligger lidt højere end normalen fra 1961-1990.
| Periode | 2019 | 1961-90 | 2006-2015 | ||||||
| T | N | S | T | N | S | T | N | S | |
| marts | 5.4 | 106 | 119 | 2.1 | 46 | 110 | 3.5 | 40 | 146 |
Her kan du se alle marts' tal samlet i ét skema. T = temperatur, N = nedbør, S = solsinstimer.
Zonal strømning står bag
Hvad er årsagen til den megen regn og ganske høje temperaturer, vi har oplevet i marts? Begrebet ’zonal strømning’ er involveret, og vagtchef Frank Nielsen forklarer, hvordan det hænger sammen:
”De første 2-3 uger af marts havde vi en fastlåst zonal vestenstrømning. Zonal strømning betyder, at man har polarfronten liggende hele vejen fra øst til vest ude over Atlanterhavet. Det medfører, at den kolde luft holder sig nord for, og den varme luft syd for. I sammenstødet mellem de to luftmasser opstår en masse til tider kraftige lavtryk, som ligesom tog på skinner tæt efter hinanden og gang på gang kører ind over os fra vest. Lavtrykkene bringer vind og nedbør med sig, og det er på grund af dem, at vi har haft en del blæsende perioder, særligt i starten af måneden, og fået en masse regn.”
Mikael Scharling har fundet en graf frem over det daglige luftryk i marts måned, som giver et godt indtryk af de mange lavtrykspassager.
Klimatologen fortsætter: ”Middelvindretningen for marts har været 248 grader – det vil sige, at vindretningen har ligget lige på grænsen mellem vest og sydvest. Det er den vindretning, man kan forvente, når vejret er præget af lavtrykspassager fra Atlanterhavet.”
Luft fra Atlanterhavet er lun og fugtig og indeholder derfor meget vand, som især i mødet med førnævnte køligere lavtrykstog resulterer i nedbør.
Af Lærke Ina Krogaard Hansen
1. april 2019
