2019: Arktis’ havis tæt på minimums-rekord
I 2019 fik den arktiske havis den tvivlsomme ære af en andenplads over år med mindst is. Dertil er der en tydelig tendens mod, at den tilbageværende is bliver tyndere og yngre. For havis er dette ikke en positiv ting.
De sidste fire år har været de år med mindst udbredelse af havis i Arktis, siden målingerne startede i 1979. 2019 ligger nummer to på listen med en årsgennemsnitslig isudbredelse på 10,55 millioner km2. Det er kun 21.000 km2 fra 2016 på førstepladsen. Til sammenligning er Jyllands areal på knap 30.000 km2, så forskellen er ganske lille.
’Klimaforandringerne presser den arktiske havis. At de seneste år topper listen, kommer ikke som en overraskelse. Data viser tydeligt, at havisen er på en støt krympe-kurs,’ forklarer Gorm Dybkjær, havisforsker ved DMI.
Den arktiske havis i 2019
Den arktiske havisudbredelse startede året lige omkring ’the new normal’ svarende nogenlunde til gennemsnitsudbredelsen i januar for de sidste 13-15 år.
I løbet af året var der store udsving i udbredelsen, som især var drevet af usædvanlig tidlig afsmeltning og sen opfrysning i den fjerne ende af Arktis. Det resulterede i, at havisens udbredelse var mindre i både april, juli og oktober, end den nogensinde har været før sammenholdt med de samme måneder i tidligere år.
Den sene opfrysning – altså det tidspunkt på efteråret, hvor det igen bliver koldt nok til, at havisen begynder at vokse, hang sammen med den tidlige afsmeltning. På grund af den, havde oceanet mere tid til at opsuge solens varme stråler, som resulterede i, at flere havområder blev væsentlig varmere end normalt i længere perioder - flere steder mere end fem grader varmere end sædvanlig.
Før disse områder igen kunne fryse til is, skulle havet af med sin overskudsvarme. Derfor var opfrysningen længe om at komme i gang.
Da havene nord og syd for Beringstrædet endelig kunne fryse igen, gik det til gengæld virkelig hurtigt. ’Opfrysningen i december 2019 slog næsten rekord med cirka 82.000 km2 per dag. Det svarer til, at isdækket blev udvidet med et areal svarende til næsten to gange Danmarks størrelse hver dag – i en hel måned!’ slår Gorm Dybkjær fast.
Tynd og ung
For 13 år siden (i 2007) oplevede vi for første gang, at sommerhavisens udbredelse i Arktis var ekstremt lille.
Her blev bevægelsesmønstrene for den gamle polaris brudt, og den arktiske havis har måttet tilpasse sig en ny virkelighed.
Det betyder tyndere og yngre is, som er mere følsom over for variationer i hav- og luftstrømme end tidligere. Isen bryder op, spredes og smelter lettere i dag end tidligere.
Kombinationen af mindre udbredelse og tyndere is har ført til, at mere end 50 % af den arktiske havis-volumen er forsvundet i løbet af de sidste 40-50 år.
Dertil er meget af den ældste is forsvundet.
Havisudbredelsen siden 1980
Siden 1980’erne har udbredelsen af den arktiske havis været faldende. Det er tydeligt, når man ser gennemsnittet for udbredelsen i 10 års-perioder.
Nedenfor ses fire årtiers entydige faldende tendens for alle årets måneder – med klart størst istab gennem de sidste to årtier. Der er blevet sat 10 ud af 12 mulige månedsminimumrekorder siden 2016.
Havisen er altid mindst i september måned, hvor vendepunktet mellem sommerens afsmeltning og vinterens opfrysning indtræffer, og især på dette tidspunkt kan man se en kraftig reduktion af isens størrelse gennem tiden.
Havisudbredelsen i september er i dag cirka 1/3 mindre end for samme måned de seneste 30 år. De sidste 13 år har vi set de 13 laveste september-isudbredelser i Arktis.
'Hvor man før nemt kunne have is, der var syv år gammel, er der nu næsten intet tilbage, som har eksisteret i mere end tre til fire år. Langt det meste af isen i dag er højest et eller to år gammelt. Det er et tegn på en mere skrøbelig ismasse.’
- Gorm Dybkjær, havisforsker ved DMI
Sådan måles havis Forskerne opgør havisens udbredelse i km2 for hver måned. |
Af Gorm Dybkjær og Lærke Krogaard Hansen
21. januar 2020
