En halv halvsløj vinter er gået
Den første halvdel af kalendervinteren er næsten passeret, og det er tid til at gøre status på, hvordan vinteren har artet sig indtil nu. Ser vi alene på temperaturen, behøver man ikke den store lommeregner for at kende udfaldet: det har været en mild vinter indtil nu. Klimatolog Mikael Scharling og klimaforsker Rasmus Anker Pedersen har her et bud på, om vi skal forvente os mere af denne slags vinter-vejr i fremtiden.
Foto: @m.barfod.foto (Instagram)
I starten af november forudså DMI’s langtidsmeteorologer, at vinteren ville falde i den milde og våde kategori.
Den første halvdel af vinteren er i Danmark stort set altid den mildeste, og dermed har langtidsmeteorologernes forudsigelse måske ikke været så svær at opfylde til en start.
Men har det været exceptionelt mildt de sidste 6 uger, eller læner vi os op ad normalen?
DMI’s klimatolog Mikael Scharling har opgjort den første halvdel af vinteren og holder den op mod samme perioder førhen.
Statistikken i bunden af nyheden går helt ned på kommune-niveau, men dommen er den samme for hele landet:
”Hvis man sammenligner den første halvdel af vinteren med samme periode for de fire normalperioder tilbage, fra da vi startede med at måle temperaturen i Danmark, ligger vinteren i år markant over det, vi tidligere har oplevet.
Kigger vi derimod på de enkelte vintre siden 2005/2006 (tabel til højre), så ligger vinteren i år faktisk også i den lune ende temperaturmæssigt, dog var både 2013/14 med 5,2 °C og specielt 2006/07 med 7,0 °C varmere,” fortæller klimatolog Mikael Scharling.
Fremtidens vinter
Et kig i DMI’s Klimaatlas afslører, at gennemsnitstemperaturen for den danske vinter forventes at blive højere i fremtidens klima.
En højere gennemsnitstemperatur betyder alt andet lige færre frostdøgn og færre dage med snedække samt færre døgn med nattefrost.
Ifølge klimaforsker Rasmus Anker Pedersen kan de forgangne ugers vejr godt give et hint om, hvordan den danske vinter kan se ud i fremtiden.
”Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter, så viser klimamodellerne tydeligt, at vi går varmere vintre i møde i fremtiden. Vintrene vil byde på mere nedbør, men mindre sne, og de højere temperaturer vil mindske sandsynligheden for frost både dag og nat.”
Se flere detaljer i DMI’s Klimaatlas
Vinteren 2019/2020 fortsætter i det milde spor
Ifølge langtidsmeteorolog Steen Hermansen, fortsætter den milde vinter – i hvert fald i store træk og jokeren skal måske findes udenfor kalendervinteren idet foråret godt kan spille os et puds og starte meget koldt.
”Ser vi på, hvordan januar og februar forventes at ende i gennemsnit for hele landet, ender begge måneder formentlig med at blive noget varmere og vådere end normalt.”
Og Steen fortsætter: ”Det er dog vigtigt at nævne, at vejret har det med at variere, og sidste halvdel af vinteren altid er den koldeste. Så gennemsnittet for de næste ugers vejr vil højst sandsynligt gemme på et par korte indslag af vintervejr, og så må vi ikke glemme, at marts også kan byde på reelt vintervejr.
Om vinteren slår et svirp med halen i marts, kan vi ikke sige noget om nu.”
Læs seneste langtidsprognose
Hvordan har vejret været i din kommune?
Herunder kan du se hvor varmt, vådt og solrigt det har været i din kommune den første halvdel af vinteren.
DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver samt Danmarks kontaktpunkt og repræsentant i FN’s klimapanel (IPCC). DMI udvikler viden om fremtidens klima og leverer beslutningsgrundlag for klimatilpasning.
Af Herdis Preil Damberg
15. januar 2020.
