Historisk klima-ekspedition i Arktis er slut
For et år siden sejlede den tyske isbryder RV Polarstern fra sin hjemhavn Bremerhaven mod det arktiske ocean nord for Sibirien for at lade sig fryse fast i pakisen og agere base for det største flydende havis-eksperiment nogensinde – MOSAiC-ekspeditionen. Polarstern har nu sat kursen mod Bremerhaven igen med lasten fuld af unik viden om havisen og havmiljøet i Arktis.
Gennem tiden har store ekspeditioner til søs inddrevet vigtige informationer til den viden, vi har i dag om bl.a. klima og havis i Arktis. Hver ekspedition har haft sit formål og bidraget med hver sine videns-byggesten.
Seneste skud på stammen er MOSAiC-ekspeditionen, som netop er forbi, og dermed slutter sig til følgetonen af store og ikke helt ufarlige ekspeditioner.
Vigtige målinger fra en ellers utilnærmelig virkelighed
Rasmus Tonboe er havisforsker på DMI og deltog som eneste danske forsker ombord på Polarstern. Ifølge Rasmus Tonboe er de målinger, han har fået med hjem fra MOSAiC-ekspeditionen, helt unikke.
Først og fremmest er målinger fra det centrale Arktis om vinteren meget få, men de målinger, som blev lavet på MOSAiC, har haft et nyt fokus i forhold til tidligere ekspeditioner, og der er blevet udviklet nye målemetoder f.eks. til snemålinger, som har givet nye data.
Rasmus Tonboe var ombord på Polarstern i to en halv måned i vinters, og ifølge Rasmus er det den globale opvarmning, der har gjort, at MOSAiC-ekspeditionen ikke engang kunne få en hel årlig cyklus ved samme isflage, hvorimod Fram-ekspeditionen i 18-hundredetallet fik tre år i den dengang væsentlig tykkere havis.
Dermed vil MOSAiC-ekspeditionen være skelsættende for Rasmus og hans kollegers videre arbejde med satellitkortlægning af havis, vejrmodeller og klimaforskning.
”Isudbredelse, istykkelse og istemperatur i dag er baseret på den information, vi får fra satellitter, og den tolkning kan kun blive bedre ved at holde satellitbillederne op mod virkeligheden. Eftersom MOSAiC-ekspeditionen har givet data for et helt år, er der ingen tvivl om, at jeg har fået helt unikke data med hjem til mit arbejde på DMI. De nye målinger kan give os en bedre forståelse af vores klima, og hvordan vi udnytter satellit-data bedre i vejrmodeller,” fortæller Rasmus og uddyber: ”Men det videnskabelige arbejde tager tid, projekter skal bygges op, målingerne skal analyseres og bruges i modeller og bruges til at udvikle modeller. Her og nu er min og dermed også DMI’s deltagelse i MOSAiC et stort plus for forskermiljøet både på DMI og i de internationale projekter, jeg medvirker i.”
Selvom arbejdet allerede er i gang på DMI, blandt andet i det Nationale Center for Klimaforskning, NCKF, er det et langt og sejt træk at forstå Arktis, vores klima og havisen til fulde.
Vigtige ekspeditioner igennem tiden
Særligt fire ekspeditioner, samt en serie af drift-stationer, som Sovjetunionen lagde ud i 1937, har på hver sit område givet vigtige input til vidensbanken om Arktis, havis og vores klima.
Fuld fart FRAM
Den første og grundlæggende ekspedition var i 1893 ombord på det norske skib Fram. Mens Fram drev ind i totalt ukendt farvand både geografisk, oceanografisk og meteorologisk, har efterfølgende ekspeditioner bygget videre på den viden, som Fram-ekspeditionen indsamlede.
Fram-ekspedition varede i tre år, fra 1893 til 1896. Hovedformålet var at nå Nordpolen som de første og samtidigt kortlægge geografisk, hvad der lå mellem Sibirien og Grønland. Undervejs blev der samlet meteorologiske og oceanografiske data.
AIDJEX – det spæde skridt til havismodeller
I 1970’erne kørte det amerikanske isdrift-eksperiment i Beauforthavet kaldet AIDJEX. AIDJEX skulle samle viden om fysikken bag havis-drift - altså viden om hvordan vinden påvirker isens bevægelser. Særligt for AIDJEX lagde den kimen til udvikling af de havismodeller, der i vid udstrækning bruges i dag.
SHEBA – termodynamikken i sne og is
Det næste store isdrift-eksperiment hed SHEBA. SHEBA foregik i 1990’erne og byggede videre på viden fra AIDJEX-ekspeditionen, men med et særligt fokus på termodynamik i is og sne - altså isens vækst og temperatur og igen sammenhængen mellem vind, istykkelse, is-koncentration og isdrift.
MOSAiC – flere detaljer og forbedring af iskortlægning
MOSAiC-ekspeditionen, som netop er afsluttet, er den fjerde store ekspedition i rækken. Igen var formålet at bygge videre på de forrige ekspeditioners arbejde, men særligt for MOSAiC-ekspeditionen skulle den indhente endnu mere viden om processer som sne på havis, fordelingen af salt i sne og is og det biogeokemiske kredsløb samt se på sammenhængen mellem is dynamik/termodynamik og satellitmålinger.
Af Rasmus T. Tonboe og Herdis Preil Damberg
12. oktober 2020.
