I weekenden går vi over til normaltid
Efteråret er fremskredent, og normaltid er endnu en markør for vinterens komme. Vi skifter til normaltid natten til søndag den 25. oktober, og det munder ud i én time mere at sove i.
Søndag slutter sommertiden i Danmark og store dele af Europa, og vi skal stille urene tilbage til normaltid – eller ’vintertid’ som mange kalder det.
Mere præcist sker det klokken 03.00 søndag nat, hvor tiden hopper en time tilbage til klokken 02.00.
Normaltiden bringer tidligere mørke og lysere morgener
Lørdag står solen op kl. 8:10 i Aarhus, og den går ned cirka kl. 17:56. Men på grund af normaltid er solopgangen søndag allerede kl. 7:13 og solnedgang kl. 16:53.
Altså bliver vores morgen en smule lysere, mens det bliver tidligere mørkt under normaltid.
Hvis vi bliver i Aarhus, skal vi helt hen til fredag den 20. november, før det igen bliver lige så sent lyst, som det gør sidste dag før sommertiden slutter; altså lørdag den 24. oktober.
De fleste telefoner får informationer fra satellitter, og finder derved selv ud af at fange normaltid. Men for ure og apparater, som ikke selv gør det, skal man manuelt stille uret en time tilbage.
Nyd den ekstra sovetime, som weekenden byder på, men husk at den skal leveres tilbage, når vi skifter til sommertid søndag den 28. marts 2021.
Kommunikation den 23. oktober 2020.