Mere vand på vej: Fortsat risiko for oversvømmelser
Den kommende uges tid byder fortsat på store mængder blandet nedbør, hvilket fastholder risikoen for oversvømmelser inde i landet. Jorden er nemlig mættet med vand efter en længerevarende periode med rekordstore nedbørmængder over Danmark. Langtidsprognoser antyder, at det bliver mere tørt i marts, men vandet forsvinder kun langsomt fra terrænet.
Vandet står særdeles højt i mange åer og vandløb i Danmark, og oversvømmede haver, huse og marker vidner om, at jorden i nogle områder ikke kan indeholde så meget som en eneste dråbe vand mere.
Mere vand på vej, herefter langsom bedring i sigte
Den seneste prognose anslår, at vi frem til slutningen af næste uge skal regne med sammenlagt omkring 25-50 mm nedbør i Jylland, mens der længere østpå falder sammenlagt omkring 15-25 mm nedbør. Det er store nedbørmængder på denne tid af året, og der vil derfor fortsat være risiko for oversvømmelser i de udsatte områder inde i landet.
Langtidsprognosen antyder dog en bedring med mere tørt vejr en god uges tid inde i marts.
’Det har formentlig lange udsigter før vandet for alvor forsvinder ude i terrænet grundet lav fordampning, men vi forventer, at det bliver langsomt bedre i marts,’ forklarer Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.
Gentagende nedbørrekorder på det ’forkerte’ tidspunkt
Sidste år udmærkede sig, sammen med 1999, ved at blive det vådeste år i dansk vejrhistorie. Året bød på flere nedbørrekorder med en rekordvåd marts og et rekordvådt efterår. Og det spiller en særlig rolle.
Oversvømmelser kan opstå som følge af mange forskellige hændelser. Nogle oversvømmelser forårsages af ’kombinerede hændelser’, hvor der er flere kilder til oversvømmelsen. Det kan fx være, når der både er høj vandstand i en å og i havet, og dette betyder ekstra høj vandstand ved åens udløb.
- Skybrud
- Langvarig regn
- Vand i åer og søer
- Grundvand
- Havvand
- Grundvand
- Kloaker o.l.
’Det store billede er, at vi har haft en rekordstor mængde nedbør det seneste års tid, hvor nedbøren især er faldet i efteråret og i vintermånederne. Her er fordampningen lav, og derfor skal vi vente på, at vandet ledes væk fra overfladen,’ forklarer Mikael Scharling.
Oven i nedbørsrekorderne for efteråret og hele året, byder denne februar tilmed på en ny nedbørrekord. Måneden har tillige haft to markante nedbørsdage, hvor der er målt hele 18 mm nedbør på landsplan og lokalt over 30 mm i Jylland.
’Det var især to nedbørstunge dage i februar, som så at sige fik bægeret til at flyde over. Kort sagt er nedbøren faldet på de forkerte tidspunkter – og der skal derfor ikke meget til, før der er risiko for oversvømmelser.’
Dele af Jylland svømmer over
Oversvømmelserne ses især i det centrale Jylland og omkring åer og vandløb. Det er der en god forklaring på.
’Der er især faldet megen nedbør omkring den jyske højderyg. I februar er der faldet helt op til 200 mm visse steder, og vandstanden i vandløb står op til kanten - alle depoter er simpelthen fyldt op. Til sidst kan selv et mindre regnskyl have store konsekvenser, da det tager tid før vandet kan drænes væk fra overfladen og ud af vandløbene. Derudover har flere kraftige blæsevejr i februar også resulteret i forhøjet vandstand langs nogle kyststrækninger, hvilket yderligere blokerer for afstrømning fra vandløbene,’ forklarer Michael Butts, som er DMI’s ekspert i oversvømmelser.
- Jordtypen (ler eller sand)
- Landskabets udformning især omkring vandløb
- Tilstrømning af vand fra vandløb og hav
- Dybden ned til grundvandet
- Kloakering
- Byplanlægning
- Befæstning fx asfalt og beton, som forhindrer vandet i at sive ned og øger afstrømningen på overfladen.
Som at overvande en potteplante
De mange oversvømmelser rundt omkring i landet har rod i den megen nedbør, som er faldet gennem længere tid.
’Vi kan sammenligne det med at overvande en potteplante. Først bliver vandet nærmest suget væk, men efterhånden som vi hælder mere og mere vand på jorden, kan den ikke optage mere. Vandet bliver stående på overfladen, og til sidst løber det af. Det er den samme mekanisme, som kan forklare, hvorfor der står så meget vand på markerne - og en del af forklaringen på, hvorfor der er så meget vand i vores åer og vandløb,’ fortæller Michael Butts og afslutter:
’Vandets kredsløb er kompliceret i den virkelige verden - på landet og i byerne. Her finder vandet vej igennem jorden, det løber på overfladen til lavninger, søer, moser og vandløb, ned igennem kloakering og videre nedsivning til grundvandet. Hvor og hvornår, vand skaber oversvømmelser, er derfor ofte et sammenspil mellem forskellige lokale forhold.’
Varsling af oversvømmelser efterspørges
Oversvømmelser er til gene for mange borgere i landet, og de koster samfundet mange penge. Danmark er det land i Europa, som relativt set har lidt størst økonomisk tab pr. indbygger (i alt 77,2 mia. kr.) som følge af ekstremt vejr og klimarelaterede hændelser i perioden 1980-2017. Der er derfor stor bevågenhed omkring, hvordan vi løser udfordringen med oversvømmelser både lige nu og her, men også i fremtiden.
’DMI oplever en stigende efterspørgsel efter varsling af oversvømmelser, som flertallet af Europas lande faktisk allerede har. Derfor har vi flere pilotprojekter om forudsigelse af oversvømmelser i gang og samarbejder også med andre relevante myndigheder. Det er et første skridt på vejen mod reel varsling af oversvømmelser,’ fortæller beredskabschef på DMI Knud Jacob Simonsen og afslutter:
’Ifølge DMI’s Klimaatlas bliver fremtidens klima præget af flere ekstreme vejrhændelser såsom skybrud, øget nedbør i vintersæsonen og stigende havniveau, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil. Det vi ser denne februar, er derfor en forsmag på det, der kan blive normalt i fremtiden. Og det understreger nødvendigheden af et egentligt varslingssystem for oversvømmelser.’
Af Anja Fonseca
28. februar 2020
