Mikrober, planter og permafrost – klimaforandringer truer arkæologiske fund i Grønland
Ny forskning har fokus på sammenhængen mellem et varmere klima og arkæologiske materialer i Grønland. Mange af de faktorer, der kan true historisk værdifulde levn, forstærkes nemlig, når temperaturen stiger. Et varmere klima giver især bedre forhold for bakterier, mere plantevækst og mindre permafrost – og det truer bevarelsen af steder med arkæologisk værdi.
Arktis’ kolde klima er ellers godt til at bevare fortidslevn. Når det er koldt, rådner ting kun langsomt, og den frosne jord hjælper til at historiske levn i høj grad bliver liggende, som de er blevet efterladt. Men det er klimaændringerne ved at lave om på.
Levn fra nordboerne tager skade
Forskere fra fire forskellige institutioner har undersøgt 336 steder med historiske levn omkring Nuuk og fundet frem til, at det varmere klima på flere måder udgør en fare for arkæologiske materialer.
Klimaforandringerne forårsager dermed skade på unikke kilder til viden om fortidige kulturer.
Klimaforsker ved DMI Martin Stendel har ved hjælp af klimamodeller kunnet fortælle, hvor meget temperaturen ser ud til at stige i Grønland frem mod år 2100.
Temperaturværdierne blev indsat i fremskrivningerne for de parametre, som man ønskede at undersøge for de steder, hvor man havde fundet levn af arkæologisk interesse – mængden af planter, hvor aktive mikrober er og permafrost.
Resultatet er, at alle tre elementer forstærkes i takt med temperaturstigningen over de kommende 80 år. De arkæologiske fund vil derfor med stigende hast forandre sig fra deres oprindelige form og sløre sporene tilbage til fortiden.
”Det er tankevækkende, at sådan en forholdsvis moderat temperaturændring har en så stor effekt på fortidsminder,” vurderer Martin Stendel.
Trippel-trussel
Et af problemerne ved højere temperaturer er, at permafrosten vil smelte væk.
Som det er nu, hjælper frosten med til at holde jorden kølig og dermed sænke mikrobernes aktivitetsniveau. Og mikrober er netop den største trussel mod arkæologiske levn, for ved højere temperaturer kommer forrådnelsen af organiske levn som ben, træ og hår til at gå meget hurtigere, end det er tilfældet i dag.
Permafrosten tjener også et andet formål.
Frossen jord er stabil, og det betyder, at den kan bevare den rækkefølge og dybde, som genstande ligger begravet i. Optøet jord er derimod langt mere mobil, og kan for eksempel sættes i bevægelse af regnvejr.
Med mindre permafrost bliver det derfor sværere at bestemme, hvordan de arkæologiske levn oprindeligt har ligget i jorden, og viden går tabt.
En højere temperatur påvirker også vegetationen.
Planterne bliver flere og får mulighed for at vokse sig større, og det er uheldigt for det arkæologiske arbejde på flere måder. Med flere og større planter bliver det helt lavpraktisk sværere at få øje på de historiske genstande, fordi udsynet blokeres.
Dertil vil et mere massivt og dybere rodnet bore sig ned i jorden og ødelægge de arkæologiske genstande og strukturer, som befinder sig under jordoverfladen.
I Nuuk-området findes et væld af interessante lokaliteter, som vi gerne vil passe på. Med projektet har vi kunnet udpege hotspots, hvor klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel, og det kan give en idé om, hvor der skal sættes ind først. Eksempelvis viser vore resultater, at Nordbo-lokaliteterne i de indre fjorde ser ud til at blive ekstra hårdt ramt i løbet af de kommende årtier.
Jørgen Hollesen, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arktis er den region i verden, som oplever de største temperaturændringer i forbindelse med klimaforandringerne. Derfor forventer vi også et betydeligt varmere klima i Grønland mod slutningen af århundredet. I Vestgrønland, hvor Nuuk ligger, drejer det sig om en ændring i årsmiddeltemperaturen på mellem 0,4 °C og 2,6 °C °C ifølge RCP4.5-scenariet.
Martin Stendel, Klimaforsker ved DMI
Omfanget af klimaændringerne i fremtiden afhænger af, hvor mange drivhusgasser, vi udleder. Men ingen kender det fremtidige niveau af CO2-udslip, så derfor har FN udarbejdet forskellige scenarier, som man kan arbejde ud fra.
Scenarierne beskriver forskellige fremtider, der adskiller sig ved forskellige udledninger af drivhusgasser.
De forskellige bud hedder RCP-scenarier. RCP står for 'Representative Concentration Pathways'.
RCP2.6 er det mest optimistiske scenarie, hvor vi begrænser udledningerne af drivhusgasser så meget, at det topper omkring år 2050 for derefter at falde.
RCP4.5 og RCP6.0 er CO2-scenarier, hvor klimapåvirkningen stabiliseres ved, at vi sænker verdens udledning betydeligt, og klimapåvirkningen topper lige omkring år 2100.
RCP8.5 er en CO2-fremtid, hvor verdens udledning af drivhusgas fortsat stiger, så den globale opvarmning fortsat tager til igennem det 21. århundrede.
Jordens middeltemperatur ifølge RCP-scenarierne
Havniveaustigning ifølge RCP-scenarierne
Havet truer også
På sigt bliver stigninger i havniveauet også et problem for arkæologisk interessante områder. Det hænger især sammen med, at mennesker har haft tendens til at bosætte sig ved kyster eller floder, fordi vand og is altid har udgjort en god transportvej. Med en højere vandstand, risikerer disse områder at blive oversvømmede.
Beboerne i Grønland har gennem tiden foretrukket at bosætte sig på sedimentområder – altså aflejringer af jord- eller grus - frem for direkte oven på grundfjeldet. Men modsat grundfjeld kan sediment vaskes væk, og planter kan også vokse her.
Klimaforandringerne kommer altså ikke til at gøre arkæologernes arbejde nemmere i fremtiden.
Studiet er foretaget af Nationalmuseerne i Danmark og Grønland, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet samt DMI.
Du kan læse hele forskningsartiklen her, eller kigge i denne multimedie-publikation.
Af Martin Stendel og Lærke Krogaard Hansen
23. september 2020
