Nye klimatal for april i perioden 1991-2020: Varmeregnskabet stiger med halvanden grad
Nye klimatal viser, at april er blevet 1,5 grader varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for en april måned. Måneden er dog stort set lige så tør, som den plejer at være. I april er klimaet altså blevet varmere, men ikke vådere – få hele den nuancerede forklaring her, og et smugkig ind i fremtidens forår.
Vi afslutter måneden med en ny samlet opgørelse over, hvordan det danske klima ’normalt’ er i en typisk april måned. Når april rinder ud, har vi nemlig den nyeste 30-årige klimanormal for april, som vi kan sammenligne med tidligere klimanormaler.
April er blevet varmere
Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.
For april gælder, at vi fortsætter i det varme spor akkurat som de nye opgørelser for klimaet i januar, februar og marts, der også har været varmere end tidligere set i dansk vejrhistorie.
Klimanormal for april i perioden 1991-2020
- Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 7,2 °C
- Nedbørsmængden er beregnet til 38,4 mm
April er traditionelt set en lunefuld måned, hvor vejret kan skifte lige fra frost, sne og hagl til sommerlunt solskinsvejr inden for ganske kort tid. Når det kommer til gennemsnitstemperaturen, så overrasker april dog ikke.
’April følger samme tendens som årets første måneder. Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 7,2 °C, hvilket betyder, at klimaet i april aldrig har været varmere end i den nye periode fra 1991-2020 i de ca. 150 år DMI har foretaget landsdækkende observationer,’ fortæller Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI og fortsætter:
’Nedbørsmængden er beregnet til 38,4 mm, og her er den gennemsnitlige nedbør faldet en smule, dog kun med ca. 2½ mm i forhold til den tidligere klimanormal fra 1961-90. Det kunne for nogen tyde på, at måneden er blevet mere tør, men tallet skal tolkes med stor forsigtighed.’
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.
Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.
Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
Klimaforandringer eller tilfældigheder?
Når man skal undersøge klimaet, er det vigtigt at kigge på det gennemsnitlige vejr over lange perioder. På den måde udjævnes de naturlige udsving i vejret.
Man kan altså ikke sige noget om klimaet ud fra en enkelt måned. Nogle år er en given måned fx varm, andre år er måneden kold, men hvis vi derimod kigger på gennemsnittet af fx 30 april måneder, får vi en klimanormal, som vi kan sammenligne med andre tilsvarende perioder. Det er dog ikke tilstrækkeligt kun at kigge på forskellen i gennemsnittet af vejret mellem de to 30-års perioder.
’Hvis forskellen mellem to 30-års perioder er meget lille i forhold til de naturlige udsving fra år til år, kan man statistisk set ikke sige, at der er tale om en klimaændring. Her er der en høj sandsynlighed for, at forskellen på 30-års perioderne er tilfældig,’ forklarer Peter Langen, som er daglig leder af DMI’s klimaforskningsafdeling.
Og hvordan forholder det sig så, når vi sammenligner de nye klimatal for april med dem fra standardperioden 1961-90?
’Når vi kigger på gennemsnitstemperaturen for april og sammenligner de to nyeste klimanormaler for måneden, så er det statistisk signifikant, at klimaet i april er blevet varmere. Men når vi kigger på den gennemsnitlige nedbør for april, er det knap så enkelt – her er tallene ikke statistisk signifikante. Vi kan derfor ikke sige, om dét, at april er blevet en smule mere tør skyldes tilfældigheder, eller om det er et klimasignal,’ afslutter Peter Langen.
Fremtidens forår tegner til at blive varmere og vådere
DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for både januar, februar, marts og nu også april viser, at det er blevet varmere i Danmark, men hvordan ser fremtiden ud?
’I Klimaatlas kigger vi ikke på enkelte måneder, men på årstider. Da april er en forårsmåned, er det derfor mest oplagt at holde måneden op mod fremtidens forår, og her viser DMI’s Klimaatlas, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt vådere og varmere forår. Hvor meget varmere og vådere foråret bliver, afhænger af udledningen af CO2,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:
’Den nyeste opgørelse for april stemmer overens med, at foråret bliver varmere, mens manglen på signifikante ændringer i nedbøren heller ikke er overraskende. Kigger vi på den nærmeste fremtid i Klimaatlas, altså gennemsnittet af perioden 2011-40, forventer vi ikke nogen markant ændring i forårsnedbør. Det bedste bud er en smule mere nedbør, men set i forhold til den naturlige variabilitet vil den lille ændring formentlig ikke være signifikant. Derudover er usikkerhedsintervallet, der viser forskellen mellem de forskellige klimamodeller, så bredt, at det er meget usikkert, om forårsnedbøren øges, mindskes eller forbliver uforandret i den nærmeste fremtid. ’
Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her.
Dansk vejrhistorie skal tolkes med forsigtighed
Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet.
På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.
’Hvis jeg måler temperaturen i min baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Det vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over min have,’ fortæller Peter Langen og uddyber:
’Betragter man til sammenligning det årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.’
Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?
’Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data,’ afslutter Peter Langen.
Få mere viden her.
Følg den nye klimanormal måned for måned
I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.
DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.
Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.
Af Mikael Scharling, Peter Langen, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
30. april 2020
