Nye klimatal for maj og foråret i perioden 1991-2020: Det ER blevet varmere
Nye klimatal viser, at foråret er blevet 1,1 grad varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for foråret. Nedbørmængden, altså al den regn, slud og sne, som normalt falder i forårssæsonen, har ikke ændret sig nævneværdigt. En typisk maj måned er blevet lidt over en halv grad varmere sammenlignet med de ældre klimatal. Få mellemregningerne her, krydret med et kig ind i fremtidens forår.
Her på kanten af maj kan vi nu komme med en ny samlet opgørelse over, hvordan det danske klima ’normalt’ er i en typisk maj måned. Derudover er tallene også på plads for forårets klima. Nu har vi nemlig den nyeste 30-årige klimanormal for maj – og foråret, som vi kan sammenligne med tidligere klimanormaler.
Maj og foråret er blevet varmere
Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år. For maj – og foråret – gælder, at det er blevet varmere end tidligere set i dansk vejrhistorie.
’De nye klimatal for maj fortsætter i det varme spor. Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 11,4 °C, hvilket betyder, at klimaet i maj aldrig har været varmere end i den nye periode fra 1991-2020 i de ca. 150 år DMI har foretaget landsdækkende observationer. Måneden ser dog nogenlunde uændret ud, når vi kigger på nedbørtallene,’ fortæller Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI og fortsætter:
’Som noget nyt har vi også fået de første nye klimatal for en hel sæson i hus, nemlig foråret. Og her er det jo heller ikke så overraskende, at også foråret er blevet varmere end tidligere set. Sammenlignet med den tidligere klimanormal fra 1961-90 er foråret blevet 1,1 grad varmere, mens det er nogenlunde så tørt, som det plejer at være.’
Klimanormal for maj i perioden 1991-2020
- Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 11,4 °C
- Nedbørsmængden er beregnet til 47,3 mm
Klimanormal for foråret i perioden 1991-2020
- Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 7,3 °C
- Nedbørsmængden er beregnet til 132,2 mm
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.
Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.
Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
Fremtidens forår tegner til at blive varmere og vådere
DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for alle årets måneder indtil nu viser, at det er blevet varmere i Danmark, men hvordan ser fremtiden ud?
’I DMI’s Klimaatlas finder vi det bedste bud på, hvordan fremtidens årstider bliver. Klimaatlas viser, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt vådere og varmere forår. Hvor meget varmere og vådere foråret bliver, afhænger af udledningen af CO2,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:
’Når vi holder den nye opgørelse for foråret op mod fremtidens forår, kan vi se, at den stemmer overens med, at foråret bliver varmere. Vi kan dog ikke se nogle signifikante ændringer i nedbøren, men det er heller ikke overraskende. I den nærmeste fremtid, altså gennemsnittet af perioden 2011-40 i Klimaatlas, forventes der nemlig ikke nogen markant ændring i forårsnedbøren. Når vi nærmer os slutningen af århundredet, ser foråret derimod ud til at blive vådere end nu.’
Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her.
Læs mere om, hvordan klimaforskere tager forbehold for statistik, tid og geografi, når vejrdata skal tolkes her.
Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet. På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.
Hvis du fx måler temperaturen i din baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Målingen vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over din have.
Hvis du derimod kigger på årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.
Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?
Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned eller en sæson og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data.
Følg den nye klimanormal måned for måned
I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.
DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.
Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.
Af Mikael Scharling, Peter Langen, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
29. maj 2020
