Nye klimatal for august og sommeren i perioden 1991-2020: Varmeregnskabet stiger med ca. én grad
De nye klimatal for 1991-2020 viser, at både vores sommer og august måned er blevet ca. én grad varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for 1961-90. August er ligeledes blevet noget vådere sammenlignet med de forrige klimatal. Få mellemregningerne her tilsat et kig ind i fremtidens sommer.
Kalendersommeren er rindet ud, og vi kan derfor komme med de nye klimatal for både august og hele sommeren. Det kan give os et fingerpeg om, hvordan det danske sommerklima har flyttet sig gennem de seneste 150 år.
August og sommeren er blevet varmere
Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har varieret gennem 30 år. For august gælder, at det er blevet varmere end tidligere set i dansk vejrhistorie.
Klimanormal for august i perioden 1991-2020
- Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 16,9 °C
- Nedbørmængden er beregnet til 81,9 mm
Klimanormal for sommeren i perioden 1991-2020
- Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 16,1 °C
- Nedbørmængden er beregnet til 212 mm
’De nye klimatal for august viser, at måneden er blevet varmere, men også vådere sammenlignet med klimatallene fra 1961-90. I et stort dansk vejrhistorisk perspektiv, så har det aldrig været varmere i august end nu, mens måneden er stort set lige så våd, som alle de tidligere klimatal med undtagelse af perioden 1961-90.’ fortæller Mikael Scharling, der er klimatolog på DMI og fortsætter:
’Vi har desuden fået de nye klimatal for hele sommersæsonen i hus, og de viser, at den danske sommer er blevet ca. 1 grad varmere sammenlignet med 1961-90 tallene. Alt i alt bliver det mere og mere tydeligt, at klimaforandringer ikke kun er noget, der venter ude i fremtiden – klimaet har allerede flyttet sig mod et varmere niveau.’
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.
Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.
Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
Både opvarmningen i august og for hele sommeren samt den mere våde august er statistisk signifikant, da værdierne er tilstrækkeligt store til at skille sig ud fra de naturlige udsving i vejret. Det er til gengæld ikke statistisk signifikant, at sommeren er blevet vådere.
Bliv klogere på, hvordan klimaforskerne arbejder med vejrstatistik her.
Fremtidens sommer tegner til at blive varmere med mere tørke og kraftigere byger
DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for årets første otte måneder har alle på nær én været varmere end tidligere.
Hvordan flugter de nye klimatal for sommeren med fremtidens sommer, som er beskrevet i DMI’s Klimaatlas?
’Klimaatlas viser, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt varmere somre. For sommernedbøren er der lidt forskel på klimamodellerne. Samlet set forventer vi omtrent den samme mængde nedbør, men det kan principielt svinge i både en lidt tørrere eller lidt vådere retning. Mere sikkert er det, at regnen i højere grad vil falde som kraftige byger. Det betyder, at fremtidens danske sommer får flere tørre dage og længere perioder med uafbrudt tørvejr. Hvor store ændringerne bliver, afhænger af den globale udledning af CO2,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI.
Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her.
Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet. På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.
Hvis du fx måler temperaturen i din baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Målingen vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over din have.
Hvis du derimod kigger på årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.
Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?
Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned eller en sæson og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data.
Følg den nye klimanormal måned for måned
I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.
DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.
Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.
Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
31. august 2020
