“Varmt” vand i Arktis tærer på havisen
Luftens temperatur i Nordpolsområdet er nu krøbet under frysepunktet, men havet er fortsat lunt, og havisen smelter stadig. Efter en meget varm sæson i Arktis er udbredelsen af havis lige nu på det næst-laveste niveau, siden målingerne startede i 1970’erne, og kun tiden vil vise om minimums-rekorden fra 2012 står for skud, eller om isudbredelsen 2020 indtager andenpladsen.
Problemet er det varme hav langs iskanten. Faktisk er overfladevandet i hele Arktis en del varmere, end det plejer at være med 1, 2, 3 og nogle steder hele 4 grader over det normale for årstiden. Og det tærer på isen.
Ifølge Rasmus T. Tonboe, som er havisforsker på DMI, er det endnu ikke afgjort om 2020 bliver den laveste havisudbredelse siden målingerne startede for over 40 år siden.
”Modelberegninger af havisens udbredelse viser, at afsmeltningen bremses i løbet af nogle dage. I så fald bliver det året med næst-lavest udbredelse af havis. Men de relativt høje havtemperaturer i Arktis er bekymrende, og fortsætter afsmeltningen ud over den uges tid, som modellen kan forudsige, er der stadig risiko for, at vi får en ny rekord for den laveste udbredelse af havis. Under alle omstændigheder er det slemt nok, at vi har så lidt havis i Arktis, som vi har nu.”
Sæsonen med åbent vand bliver længere og længere
Hver vinter fryser omkring 10 mio. km2 hav i Arktis til med is. Det svarer til, at der hver dag i gennemsnit fryser et område, der er lidt større end Danmarks landareal.
Et tilsvarende areal tør i løbet af sommeren, men før isen kan begynde at brede sig igen, skal vandet køles ned til frysepunktet, og når vandet er varmere, tager det også længere tid end det plejer.
Det er et mønster, vi har set i løbet af de sidste mange år, og det er en del af en længerevarende tendens hvor ’åbentvands-sæsonen’ i fx Barentshavet og Davisstrædet er blevet forlænget med op til 4 måneder siden slutningen af 1970’erne.
Den længere åbentvands-sæson er en kombination af både tidligere opbrud og senere opfrysning, som resulterer i en kortere vinterperiode, hvor isen kan vokse sig tyk. Tyndere havis øger risikoen for endnu tidligere opbrud om foråret, en lang sommer med opvarmning af vandet og dermed endnu senere opfrysning.
Ifølge DMI’s havisforsker Rasmus T. Tonboe er det en selvforstærkende proces.
”Det er en ond cirkel, og det er den type processer, der gør, at opvarmningen af Arktis foregår hurtigere end det globale gennemsnit, og at tabet af havisen også påvirker det globale klima.”
Læs mere om havisens rekordlave udbredelse i sommer
Af Rasmus T. Tonboe og Herdis Preil Damberg
10. september 2020.
