WMO: 2020 bliver et af de tre varmeste år i målehistorien

World Meteorological Organization, WMO, overvåger vejret og klimaet for hele kloden, og gør hvert år status over, hvor varmt, vådt, tørt eller køligt det har været.

2020 er endnu ikke rindet ud, men den foreløbige melding vedrørende den globale temperatur lyder:

• 2020 bliver ét af de tre varmeste år i målehistorien
• Dekaden 2011-2020 bliver den varmeste nogensinde målt
• Alle år siden 2015 indgår som de seks varmeste inklusiv 2020

Ifølge WMO's generalsekretær professor Petteri Taalas ser 2020 desuden ud til at blive 1,2 grader varmere end den ’før-industrielle’ middeltemperatur fra 1850-1900.

Det skal med i betragtningen, at de varmeste år plejer at falde i år med en kraftig såkaldt El Niño hændelse. Det er ikke tilfældet i år, og det er ifølge DMI’s klimaforsker Martin Stendel stærkt bekymrende.

”En kraftig El Niño, som i 2015/2016, kan have en opvarmende effekt på den globale gennemsnitstemperatur med nogle tiendedele af én grad. Omvendt har det modsatte fænomen, La Niña, en afkølende effekt. I 2020 har vi observeret en svag La Niña, og alligevel ender året som ét af de varmeste år. Det er stærkt bekymrende.”

2020 vejr i bullets

Der er rigeligt at tage af, hvis man skal kigge tilbage på 2020 kloden rundt og fremhæve de mere i øjenfaldende tilstande, der har præget vejret i år.

2020 blev:

• Endnu et år med ekstrem afsmeltning af havis. Vi har haft den næstlaveste udbredelse siden 1978 og rekordlav udbredelse for årstiden flere gange i år.
• I Canada kollapsede den sidste af de isshelf, der havde kontakt med havet via. en gletsjer.
• Hele året var ekstremt varmt for dele af Sibirien op mod Arktis, og byen Verkhoyansk målte ny maksimumtemperatur på 38.0°C.
• Historisk voldsomme skovbrande i starten af året i Australien som konsekvens af varmt vejr og langvarig tørke.
• Året med rekordmange tropiske storme fra Atlanterhavet.

Ifølge Martin Stendel er 2020 bemærkelsesværdig på grund af den lange vedholdende og helt usædvanlige varme i specielt den østlige del af Arktis.

”Der var stort set ingen havis i Laptevhavet helt hen til oktober og kun ganske lidt i november,” fortæller Martin Stendel og fortsætter:

”Temperaturafvigelserne i en stor del af det centrale Arktis og den nordøstsibiriske kyst var mere end 10 °C varmere end gennemsnittet. Det har vi aldrig set før.”

I modsætning til de ekstreme hændelser var året mere normalt i Grønland. Vi har målt et nogenlunde ’normalt’ tab af is, men ifølge Martin Stendel var tabet af is fra kælvning af isbjerge større end de fleste år vi har observationer for.

Læs hele opsummeringen her

DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver samt Danmarks kontaktpunkt og repræsentant i FN’s klimapanel (IPCC). DMI udvikler viden om fremtidens klima og leverer beslutningsgrundlag for klimatilpasning.

9. december 2020
Af Herdis Preil Damberg